Krigsmuseet: Nyt lysværk fra Ukraine om kærlighed i krigens tid
22.1.2024 13:50:19 CET | Krigsmuseet | Pressemeddelelse
Som en del af Copenhagen Light Festival fra 2-25. februar udstiller Krigsmuseet et lysværk med seks, personlige historier fra Ukraine, der fortæller om at bevare kærligheden midt i krigens gru.

Hvad gør man, når ens ægtefælle bliver sendt til fronten? Kan man drømme om at få børn, når ens verden er ved at blive bombet i stykker? Rykker elskende sammen under krigens pres? Eller skiller krigen dem ad?
Det kan alle interesserede blive klogere på, når Krigsmuseet i forbindelse med Copenhagen Light Festival fra 2-25. februar lægger facade til lysværket ’Krig og Kærlighed’ af tegner og journalist Jakob Fälling.
Som optakt til, at krigen i Ukraine i næste måned går ind i sit tredje år, var han i efteråret i det krigshærgede land for at undersøge, hvad krigen gør ved kærlighedslivet.
Gennem interviews med seks helt almindelige ukrainere har Jakob Fälling tegnet et 20 minutter langt værk, der sætter fokus på kærlighedens vilkår i krigens gru.
”Vi hører meget om missilangreb og våbendonationer i nyhederne. Her prøver jeg at vise en lidt anden side af krigen. Nemlig hvordan det er at leve i Ukraine lige nu, og hvad det gør ved muligheden for at bevare et kærlighedsliv,” siger han om baggrunden for værket.
Museumschef for Krigsmuseet David Høyer er glad for det kommende lysværk:
”Som et kulturhistorisk museum skal Krigsmuseet vise, at krig også er meget andet end våben, teknologi og soldater. Når krigen rammer har det nogle store, menneskelige konsekvenser, som hører med til forståelsen af krigens anatomi. Og det kan Jakobs værk i den grad,” siger han.
Brudevals i en baggård til tonerne fra en mobiltelefon
Lysværket består af omkring 100 tegninger og animationer. Tegningerne viser de seks ukrainere og det land, de kommer fra, og alt er tegnet på stedet som tegnet dokumentarisme. En lydside på ca. 20 minutter giver tre-fire minutter til hver ukrainers fortælling.
I værket møder tilskuerne blandt andet Maryna, der ikke havde nogen gæster med til sit bryllup. Hun og hendes mand måtte danse brudevals alene i en baggård til tonerne fra en mobiltelefon. De tilbragte et par dage sammen, inden han atter skulle tilbage til fronten. Det kom der en af Ukraines utallige krigsbabyer ud af, som nu kun sjældent ser sin far.
”Vi danskere kan have svært ved at sætte os ind i storpolitik og bevægelser på slagmarken. Men kærlighed og nære relationer, det ved de fleste, hvad er. Her kommer vi helt tæt”, fortæller Jakob Fälling.
’Krig og kærlighed’ vises på Krigsmuseets facade mod havnen (Søren Kierkegaards Plads) under hele Copenhagen Light Festival 2-25. februar kl. 17-23. Lydsiden er på dansk fra 17-20 og på engelsk fra 20-23. Lyddesign af Ole Samsøe.
Værket er støttet af Statens Kunstfond, Politiken Fonden og William Demant Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Julie LorenzenKommunikationsansvarligNationalmuseet, Krigsmuseet
Tlf:41206042Julie.Lorenzen@natmus.dkLinks
Om Krigsmuseet
På Krigsmuseet kommer du tæt på Danmarks krige og krigshistorie.I vores udstillinger kan du rejse med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforske historierne om 21 danske krige de seneste 500 år og se nærmere på vores skatkammer, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krigsmuseet
I dag åbnede udstillingen 'Kriger' på Krigsmuseet3.2.2026 17:38:42 CET | Press release
Romerske legionærer og japanske kendo-krigere blandede sig med gæsterne, da Rane Willerslev i dag åbnede den nye udstilling ’Kriger’ på Krigsmuseet.
Slås som en samurai i vinterferien på Krigsmuseet2.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hør metalklingerne hvisle, når samuraierne kæmper sværd mod sværd. I vinterferien 9. - 15. februar kan hele familien opleve et spændende samurai-kampshow på Krigsmuseet.
The Danish War Museum invites the press to the opening of the new exhibition “Warrior”28.1.2026 07:00:00 CET | Press release
On 3 February, the Danish War Museum will host an opening reception for the exhibition “Warrior”. Journalists are welcome to attend upon registration.
Krigsmuseet inviterer pressen til åbning af den nye udstilling ’Kriger’28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
3. februar holder Krigsmuseet åbningsreception for udstillingen ’Kriger’. Journalister er velkomne med tilmelding.
The Danish War Museum opens the new exhibition “Warrior”19.1.2026 06:30:00 CET | Press release
Visitors are invited on an intense journey into the warrior’s universe as four different warriors, through rituals and relentless training, prepare to go to war and face death—either that of the enemy or their own. The exhibition Warrior opens at the Danish War Museum on 4 February.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum