Nyt ph.d.-projekt skal øge trivslen blandt ambulancepersonale
22.1.2024 10:03:30 CET | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Projektet udvikler og tester et nyt E-læringsprogram, som skal forebygge stress, omsorgstræthed og psykisk belastning hos ambulancepersonale.

Ambulancepersonale oplever ofte potentielt traumatiske begivenheder i arbejdet. Det gør dem særligt udsatte over for psykiske belastningsreaktioner som blandt andet PTSD, depression og stress.
Det skal et nyt ph.d.-projekt forebygge. Det sker ved at udvikle et E-læringsprogram, som kan øge trivslen og forebygge psykisk belastning hos ambulancepersonale.
- Betydningen for både den enkelte ambulancemedarbejder og for den samlede ambulancetjeneste i Danmark er stor, da kun 28 procent af folk vender tilbage på job, hvis de har udviklet PTSD i forbindelse med arbejdet. Samtidig kan de også udvikle omsorgstræthed, som gør det sværere for dem at løse deres opgaver, siger ph.d.-studerende Mads Lillethorup Persson.
Ikke traumerne
Som en del af projektet er Mads Lillethorup Persson gået i gang med at observere og interviewe ambulancefolkene i Region Midt for at finde ud af, hvad de døjer med og har brug for. Og det tegner faktisk allerede til at blive lidt af en øjenåbner.
- Umiddelbart virker det til, at det ikke er de store ulykker, der udløser det mentale pres. De er nemlig meget fagligt dygtige og gode til at håndtere netop den type situationer, siger Mads Lillethorup Persson.
- I stedet kunne det tyde på, at det bliver udløst af relativt små ting og lavpraktiske udfordringer, hvor de oplever, at de kommer til kort. For eksempel svære samtaler med pårørende eller mindre ting. Men de er klart mere sårbare over for de her stressreaktioner, fordi de belastes af de relativt mange traumatiske hændelser i løbet af deres arbejdsliv.
Ny e-læring
Det er endnu uvist, hvordan den endelige E-læringsløsning kommer til at se ud. Inden da skal Mads Lillethorup Persson i løbet af 2024 rundt på en række af regionens baser for at få et større indblik i ambulancepersonalets arbejdsliv.
- Det bliver formentligt noget, som hjælper med at italesætte de traumatiske hændelser og mindre udfordringer, som samlet set er med til at gøre det hårdt at være ambulancepersonale, siger Mads Lillethorup Persson.
Projektet starter til februar med finansiering fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Præhospitalets Forskningspulje og Forskning & Udvikling.
Nøgleord
Kontakter
Mads Degn GregersenAdministration
Tlf:20557015madsdegn.gregersen@ph.rm.dkMads Lillethorup PerssonForskning og Udvikling
Tlf:60245585madspr@rm.dkBilleder

Om Præhospitalet i Region Midtjylland
Præhospitalet tager sig af alvorligt syge eller tilskadekomne patienter i Region Midtjylland, fra der er ringet 1-1-2 og til patienten er færdigbehandlet på stedet eller modtaget på et hospital.
Præhospitalet er et hospital på hjul, som behandler mere end 165.000 borgere om året.
Præhospitalet kører desuden 425.000 siddende patienter til hospitalsbesøg årligt
Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Flere midtjyder skal overleve hjertestop med ny metode til hjertelungeredning21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som nogle af de første i verden kan lægerne på Præhospitalets akutlægebiler nu måle patientens blodtryk, mens de laver hjertelungeredning. Det gør det muligt at tilpasse hjertemassagen til den enkelte og dermed redde flere liv.
Bliv klogere på Region Midtjyllands ambulancer til Åbent Hospital25.8.2026 11:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Præhospitalet ruller portene op på ambulancebaserne i Silkeborg og Randers Syd til Åbent Hospital den 6. september. Her kan du få et indblik i hverdagen på en ambulancebase og høre om, hvordan medarbejderne i AMK-vagtcentralen og ambulancerne hjælper syge og tilskadekomne borgere.
Video ved 1-1-2-opkald giver et lavere konfliktniveau18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse giver det både færre og mindre svære konflikter, når der bruges video til at vurdere sundhedsfaglige 1-1-2-opkald.
Videoopkald giver bedre vurdering af syge børn7.7.2026 09:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Børn bliver vurderet mere præcist, når der bruges video under 1-1-2-opkald. Det viser en ny undersøgelse fra Præhospitalet.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem10.6.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem. Det skal skabe bedre forløb for især ældre og skrøbelige borgere, som undgår unødvendige indlæggelser på hospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum