Studerende tester en ny metode i Afrika til diagnosticering af malaria
22.1.2024 08:37:43 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Trine Juul-Kristensen og Celine Thiesen, specialestuderende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) ved Aarhus Universitet, tester en ny metode baseret på spytprøver til diagnosticering af malaria ved Centre de Recherches Médicales de Lambaréné i Gabon i Afrika, som en integreret del af deres studier.

Metoden er udviklet som et resultat af mange års grundforskning ved MBG, og giver som noget helt nyt mulighed for at måle tilstedeværelsen af malariaparasitten i spyt. Dette giver en række fordele i forhold til eksisterende metoder, som baseres på blodprøver, der ofte kan være svært tilgængelige i epidemiske områder som Afrika.
Trine Juul-Kristensen og Celine Thiesen rejste til Gabon, et område med høj forekomst af malaria, for at udføre de første afprøvninger af metoden i et testlaboratorium. Lokale læger udtager spytprøver, og afprøvningen udføres i samarbejde med lokale forskere, ledet af overlæge og professor Ghyslain Mombo-Ngoma og VPCIR Biosciences, et spin-out firma fra Aarhus Universitet.
Personer med malariasymptomer opsøger klinikken i Lambaréné for at få stillet en diagnose. Udover den traditionelle blodprøve, der anvendes til standarddiagnosticering, bliver de også spurgt, om de har lyst til at afgive en spytprøve til forskningsprojektet, hvilket langt de fleste siger ja til.
Lektor Birgitta Knudsen (MBG), der står i spidsen for projektet, udtaler:
”Vi har opnået meget lovende resultater i denne pilotafprøvning. Dette skyldes ikke mindst de to studerendes helt enorme indsats, ikke bare i forberedelserne herhjemme, men også i deres helt enestående evne til at løse uforudsete problemer, som opstår, når ny teknologi skal afprøves i fjerntliggende områder,” fortsætter hun.
”For eksempel var Trine og Celine ikke sene til at finde en løsning, da det viste sig, at testlaboratoriet manglede en varmeinkubator. Det problem løste de let i form af en simpel flamingokasse med opvarmet vand stillet ud i Afrikas sol,” slutter Birgitta Knudsen.
Trine Juul-Kristensen:
“Vores felttestning har givet os et unikt indblik i hospitals- og forskningsverden i Gabon. Anderledes forskningsforhold og uforudsigelige hændelser har medført en ny kreativitet omkring forsøgsopsætning og kræver en høj grad af omstillingsparathed, fordi man aldrig ved, hvornår strømmen går igen. Det er en anderledes måde at arbejde på, som nogle gange kan være frustrerende, men også giver nogle sjove udfordringer.”
*Celine Thiesen:
”Gabon er et utroligt smukt og frodigt land med en imødekommende og hjælpsom befolkning, men også et land med rigtig mange udfordringer. Vi er især blevet overrasket over lokalbefolkningens tanker om sygdom, heriblandt malaria. De mener, at det i høj grad er en sygdom, man lever side om side med, og som man accepterer ikke kan undgås.”
Efterfølgende planlægges det at overføre metoden til laboratoriet i Gabon, så lokale forskere kan udføre yderligere tests. De danske og afrikanske forskere vil samarbejde om at finpudse de sidste tekniske detaljer, inden testmetoden færdiggøres i samarbejde med VPCIR Biosciences.
Kontakter
Birgitta R. KnudsenLektorInstitut for Molekylærbiologi og Genetik
Tlf:6020 2673brk@mbg.au.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum