Greve Kommune inviterer til borgermøde om kystbeskyttelse
22.1.2024 09:29:03 CET | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Borgermøde med oplæg om, hvordan grundejerne selv kan beskytte kysten samt efterfølgende dialog mellem grundejerne langs kysten.

Greve Kommune inviterer alle borgere til borgermøde om kystbeskyttelse. På mødet vil der været et oplæg om, hvordan grundejerne kan beskytte kysten, og desuden vil grundejerne langs kysten få mulighed for at tale sammen om, hvordan de vil arbejde med kystsikring.
Godt i gang med kystbeskyttelse
Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Hans-Jørgen Kirstein deltager i mødet sammen med øvrige medlemmer at udvalget, og han håber, at borgerne tæt på kysten vil afsætte tid til at deltage.
“Kommunen arrangerer mødet, fordi vi gerne vil hjælpe grundejerne med at komme godt i gang med kystbeskyttelse af deres ejendomme. På mødet får grundejerne mulighed for at møde hinanden og tale sammen”, siger Hans-Jørgen Kirstein.
Oplæg om stormflod
Seniorkonsulent hos COWI Peter Fløcke Klagenberg er ekspert i kystbeskyttelse, og han holder et oplæg om kysten i forhold til stormfloden i oktober 2023. Han vil blandt andet komme ind på de forskellige måder, grundejerne kan sikre kysten på, og kommunens eksisterende planer på området.
Stormfloden i oktober 2023 betød, at vandstanden i havet langs kommunens kyst nåede en højde på 1,60 til 1,70 m over den normale vandstand, og stormen var dermed en 100-årshændelse. Stormfloden førte til skader på enkelte kystnære husstande og eroderede dele af den naturlige strand.
Dialog mellem grundejere
Det er grundlæggende grundejers ansvar at kystbeskytte sin ejendom, og efter oplægget, vil der være mulighed for, at borgere fra de forskellige dele af kysten kan møde hinanden og have en dialog om, hvad næste skridt for dem kunne være. Mødet sluttes af med en opsamling på gruppernes drøftelser.
Der vil på mødet blive serveret vand, kaffe og te.
Deltagelse i mødet kræver tilmelding, som skal ske via et link på greve.dk/kystbeskyttelse senest søndag d. 28/1.
Nøgleord
Kontakter
Hans-Jørgen Hammer Kirstein
Tlf:40 81 50 40hahk@greve.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Hvordan skal fremtidens ældreliv se ud?10.9.2026 06:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere, pårørende, medarbejdere og organisationer – alle inviteres til at byde ind med nytænkning og ideer til udvikling, når byrådet i Greve Kommune skal lave en plan for fremtidens ældrepleje.
Klimaplan er sendt i høring8.9.2026 10:32:33 CEST | Pressemeddelelse
Greve Byråd har sendt en opdateret klimaplan for 2027-2030 i offentlig høring. Dermed har borgere nu mulighed for at komme med input til planen, inden den bliver endelig vedtaget.
Greve rykker 16 pladser frem: Virksomhederne kvitterer for bedre erhvervsservice2.9.2026 10:38:19 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommune tager et markant spring frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en 64. til en 48. plads og får samtidig bedre vurderinger fra virksomhederne på flere centrale områder.
Politikerne følger byggesagerne tæt28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere, nye arbejdsgange og øget kommunikation med borgere og virksomheder er bare nogle af de tiltag, der skal nedbringe ventetiden på byggesager i Greve Kommune.
Se byrådsmøder derhjemme20.8.2026 13:21:57 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommune vil fremover vise byrådsmøder på sin hjemmeside og i en app, så borgerne kan følge dem hjemmefra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum