Årslegat går til topforsker i fedtceller

De fleste mennesker ser fedtvæv som uønsket og overflødigt, men forskning viser, at et velfungerende fedtvæv faktisk spiller en vigtig rolle for vores sundhed.

Imidlertid ved vi ikke så meget om, hvordan fedtcellerne udvikler sig, hvordan generne er reguleret i fedtcellerne, og hvordan de forskellige celletyper i fedtvævet påvirker hinanden.

Det er professor fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet Susanne Mandrup med sin forskningsgruppe godt i gang med at råde bod på.

- Vi undersøger blandt andet, hvordan de enkelte gener bliver tændt og slukket under fedtcelleudviklingen, og hvad det er for proteiner, som regulerer den her tænd-sluk-mekanisme. Det synes jeg er virkeligt spændende, siger hun.

Ifølge indstillingen modtager Susanne Mandrup Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2024 for ”at fremme vores forståelse på molekylært niveau af, hvordan stamceller undergår transformation til fedtceller i organismen.”

Functional genomics hedder forskningsfeltet, som handler om genregulering.

Professoren udnytter de nyeste sekventeringsteknologier, og har etableret internationale og tværvidenskabelige samarbejder for at kortlægge de komplekse molekylærbiologiske mekanismer i fedtvæv og fedtceller, som også hedder adipocytter.

Ændringer i mekanismerne i forbindelse med svær overvægt kan nemlig have store konsekvenser i form af en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft og leversygdomme.

Det langsigtede perspektiv er, at det måske en dag bliver muligt at forebygge eller behandle sygdomme ved at gribe ind i genreguleringen i fedtcellerne.

To store gennembrud

Prismodtageren har været med til at gøre flere vigtige opdagelser, men to har i særlig grad været med til at etablere hende som førende på sit felt.

Det første store internationale gennembrud kom i 2008.

Her kortlagde hun sammen med en hollandsk kollega som den første i verden, hvor en bestemt transkriptionsfaktor, som er afgørende for stamcellernes forvandling til fedtceller, binder sig til DNA-strengen. Transkriptionsfaktorer er de proteiner, der styrer aflæsningen af generne.

Det var et gennembrud bl.a. fordi forskerne med ny DNA sekventeringsteknologi kunne vise, at den vigtige faktor bandt til DNA flere tusinde steder i genomet, og så ud til direkte at regulere mange flere gener end tidligere antaget.

Det andet gennembrud kom i 2011, da hun og en amerikansk kollega var de første til at beskrive, hvordan kromatinstrukturen, den måde arvematerialet er foldet sammen inde i cellen, ændres under fedtcelleudviklingen.

Kromatinstrukturen har betydning for, hvilke gener, der kan aktiveres, og altså komme til udtryk.

Hele karrieren – næsten - i Odense

Bortset fra et 14 måneders ophold i USA som post doc på Johns Hopkins University har Susanne Mandrup hele karrieren været tilknyttet universitetet i Odense.

I 2008 blev hun professor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Dengang var forskningsfeltet ikke særligt stort, men det er vokset siden. Ud over Susanne Mandrups egen gruppe, er otte andre grupper organiseret i forskningsenheden Functional Genomics & Metabolism Research Unit med i alt 100 studerende og medarbejdere.

Og Susanne Mandrup har skaffet tocifrede millionbeløb til hele to forskningscentre, som hun står i spidsen for: Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS), støttet af Grundforskningsfonden og Center for Adipocyte Signaling (ADIPOSIGN), støttet af Novo Nordisk Fonden.

- Jeg er stolt af og taknemmelig for det, jeg har opnået, men især for, at det er lykkedes igennem de seneste 10 år at udvide forskningsenheden med så mange dygtige mennesker, siger Susanne Mandrup.

Professoren har allerede besluttet, hvor pengene skal gøre godt.

- De penge skal bruges til at hjælpe nogle af de dygtige unge forskere i min gruppe godt på vej, så de får mulighed for at forfølge deres drømme.