Daginstitutionsledere: Flere børn starter tidligere i institution efter lov om øremærket barsel
22.1.2024 06:00:00 CET | BUPL | Pressemeddelelse
Det stiller større krav til pædagogerne, når der er mange helt små børn i vuggestuen, påpeger BUPL.
Over halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at børnene er yngre, når de starter i institution.
Det svarer de i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som er besvaret af 1.560 ledere i daginstitutioner landet over.
Den nye barselslov, som øremærker 11 af barselsugerne til faren, trådte i kraft i sommeren 2022, og foreløbigt viser tal fra udbetaling at fædrene tager mere barsel, men også at den samlede barselsperiode er blevet en anelse kortere. Debatten er imidlertid gået på, om børn som følge af loven kommer tidligere i institution.
Og det er der noget, der tyder på. 57 procent af daginstitutionslederne svarer i den omfattende medlemsundersøgelse, at hvis de tænker tilbage på det seneste år, er børnene blevet yngre, når de starter i daginstitution.
”Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for helt små børn og sikre deres udvikling og trivsel. Men det er klart, at hvis flere børn kommer markant tidligere i institution, kræver det en bedre normering, fordi de allermindste har mere brug for mere én til én kontakt," siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Hver tredje daginstitutionsleder oplever, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 6-8 måneder i deres institution. Og knapt halvdelen af daginstitutionslederne oplever, at der er kommet flere børn i alderen 9-11 måneder.
”Hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution og vi ser flere små børn under 10 måneder i vuggestuerne, skal kommunerne sikre ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har, Især set i lyset af den nationale kvalitetsundersøgelse, der viser at kvaliteten i vuggestuerne er utilstrækkelig,” siger Elisa Rimpler.
Selvom daginstitutionsledernes observationer indikerer, at flere børn er kommet tidligere i institution i den første periode efter lovens ikrafttrædelse, bakker BUPL op om loven.
”Den nye barselslovgivning er et vigtigt skridt for ligestillingen på flere planer – både i familien og på arbejdsmarkedet. Vi ser jo netop, at loven rent faktisk har flyttet ved, hvordan forældrene deler barslen imellem sig. Det er rigtig godt for barnet og samtidig bidrager det til mere ligestilling både på arbejdsmarkedet og i hjemmet," siger Elisa Rimpler og fortsætter:
”Vi følger udviklingen og er selvfølgelig optaget af, at den nye barselslov ikke får negative konsekvenser for børnenes normering i vuggestuerne. Samtidig vil vi forhåbentlig på sigt se, at arbejdsmarkedet tilpasser sig, og fædrene tager tilsvarende mere barsel."
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Ressourcemangel presser daginstitutioner: Ikke råd til pædagoger, vikarer og faglig udvikling23.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem pædagoger oplever, at der mangler økonomiske ressourcer i deres daginstitution. Det går blandt andet ud over vikardækningen, når pædagoger er syge eller fraværende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
BUPL: Regeringens finanslovsforslag trækker tæppet væk under nedslidte pædagoger8.10.2026 23:24:42 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det rammer pædagoger hårdt, fordi mange allerede er fysisk og psykisk nedslidte efter et langt arbejdsliv.
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum