På tide med gratis offentlig kollektivtrafik?
I KristenDemokraterne er vi dybt bekymret over dagens kraftige prisstigninger på kollektivtrafikken. Disse stigninger afspejler en problematisk udvikling i offentlig transports tilgængelighed og bæredygtighed, hvilket kræver øjeblikkelig opmærksomhed.

Transportordfører Niclas Aarestrup udtaler: 'De nuværende prisstigninger på kollektivtrafikken er ikke blot en økonomisk byrde for borgerne, men også et skridt væk fra vores mål om en bæredygtig fremtid. Vi må genoverveje vores tilgang og sikre, at kollektiv transport er et attraktivt og tilgængeligt alternativ for alle.'
Med den stigende tendens til privat bilbrug står vi i over for en kritisk beslutning om fremtiden for vores transportsystem. Nedskæringer i busdriften og nedlæggelse af ruter har begrænset borgernes mobilitet og øget deres omkostninger, hvilket strider mod principper om lige adgang til transport.
Landsformand Jeppe Hedaa tilføjer: 'En stærk kollektiv transportinfrastruktur er afgørende for at opretholde et samfund, hvor alle kan deltage aktivt. Vi skal ikke kun se på omkostningerne, men også på de samfundsøkonomiske fordele ved en effektiv og tilgængelig kollektiv transport.'
KristenDemokraterne foreslår en omfattende revision af transportsystemer og finansieringsmodeller, inspireret af succesfulde internationale eksempler. Vi opfordrer til at gøre kollektiv transport mere overkommelig, pålidelig og bæredygtig for alle borgere.
Som formand Jeppe Hedaa udtaler: 'Det helt korte svar på en løsning er, at kollektiv transport skal være statsejet, god og gratis. Ikke privat, dårlig og dyr.'
Ved gratis kollektivtrafik i en større by i Belgien, noterede man f,eks, at indlagte på byens sygehus modtog flere besøgende. Mange af os ved jo, hvordan det er at ligge på sygehuset, og måske ikke så ofte få besøg, fordi det hurtigt kan blive dyrt med parkering eller dyr kollektivtrafik.
'Gratis kollektivtrafik vil ikke blot øge mobiliteten for lavindkomstgrupper, studerende og ældre, men også forbedre livskvaliteten for disse grupper, samtidig med at den eliminerer digitale udfordringer, som mange borgere står overfor', afslutter transportordfører Niclas Aarestrup.
Kontakter
Niclas AarestrupTransportordfører
Tlf:93 80 79 1306naarestrup@kd.dkOm Kristendemokraterne
Kristendemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
KristenDemokraterne: Indfør barns frie sygedage – ingen forældre skal tvinges på arbejde, før barnet er rask3.7.2025 10:20:58 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne stiller nu forslag om at indføre barns frie sygedage, så forældre ikke længere skal tvinges til at møde på arbejde, mens deres barn stadig er sygt efter barns første sygedag. Familieordfører Jørgen Bjerregaard og landsformand Jeppe Hedaa mener, at den nuværende praksis presser familierne unødigt og går ud over både børns trivsel og familielivet.
Tryghed før tillid – alkolås i busser kan redde liv24.6.2025 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne foreslår, at Danmark indfører et nationalt krav om alkolås i busser og gradvist udvider kravet til tunge erhvervskøretøjer. En nylig sag, hvor retten i Sønderborg har givet politiet medhold i at beslaglægge en bus til fire millioner kroner efter vanvidskørsel i Tønder, viser med al tydelighed, hvad der er på spil. Målet er at forebygge spirituskørsel, beskytte passagerer og skabe større tryghed i trafikken – særligt dér, hvor det offentlige har et ansvar.
KristenDemokraterne: Lovkrav om tilgængelig support fra sociale medier med aktivitet i Danmark29.5.2025 18:18:41 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne foreslår helt markant anderledes krav til techgiganters support og skærpede retningslinjer for, hvad de må udsætte brugerne for.
KristenDemokraterne: Indfør blød indslusningtime for skoleeleverne27.5.2025 06:09:23 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne stiller nu forslag om at ændre på skolernes mødetid, så eleverne kan vælge at møde ind til en blødere mødetime fra klokken 8-9.
KristenDemokraterne: Behold abortgrænsen på 12 uger24.4.2025 20:23:55 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne ser med stor bekymring på beslutningen om at hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger, og anbefaler en række forebyggende tiltag i stedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum