Særligt en type stormskader overrasker GF Forsikring
26.1.2024 06:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
VILDT VEJR: De seneste tal fra GF Forsikring viser, at drivhuse og orangerier blev hårdt ramt under julestormen Pia, der markerede slutningen på et vejrmæssigt vildt 2023. Men hvordan er det nu lige, at forsikringen dækker drivhuse?

- Over 13 procent af skaderne efter stormen Pia, der raserede store dele af Danmark i dagene op til jul, stod drivhuse og orangerier for – og vi er faktisk lidt overraskede over at se så mange af den type skader. De mest almindelige skader er smadrede ruder – men flere af vores medlemmer oplevede også, at inventar og planter blev ødelagt, da vinden fik frit spil, siger direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager.
I takt med at drivhuset for mange danskere er blevet en havestue, der kan bruges året rundt – og hvor der derfor er mange værdier - er det ifølge Martin Rundager ekstra vigtigt at have styr på forsikringen, især i denne tid, hvor vejret oftere og oftere viser tænder.
- Som udgangspunkt dækker husforsikringen skader på drivhuse som følge af storm – men der er enkelte undtagelser, fx hvis man er lejer og ikke har en husforsikring. Under alle omstændigheder er det en god idé at tjekke sine forsikringer inden næste storm, hvis man er i besiddelse af et drivhus, siger han.
I alt modtog GF Forsikring 1.067 skadeanmeldelser efter stormen Pia – hele 147 af dem var skader på drivhuse eller orangerier.
Sådan stormsikrer du dit drivhus
Martin Rundager fortæller, at man med en ganske lille indsats kan gøre meget for at undgå, at drivhuset bliver forvandlet til en bunke glasskår, når vinden raser.
- Det er vigtigt at åbne ventilationsvinduet, så der ikke opstår undertryk i drivhuset. I langt de fleste tilfælde er det nemlig undertryk, der forvolder den første skade på huset. Man kan også få stort set samme effekt ved at fjerne et af glassene i læsiden af huset. Derudover er et godt råd at låse vinduesåbnerne med fx et kraftigt bånd eller strips, så de ikke kan tvinges op af stormen, siger han.
GF Forsikring er et af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskaber med i alt 48 lokale kontorer fordelt ud over hele Danmark.
FAKTA:
Sådan dækker forsikringen skader på drivhuse:
- Drivhuse, som opfylder bygningskravene, er dækket af den private husforsikring
- Husforsikringen dækker stormskader på drivhuse, hvis det blæser mindst 17,2 meter i sekundet
-
Det er indboforsikringen, der dækker skader på dit indbo, der opstår som følge af skader på selve drivhuset – forudsat at drivhuset betragtes som en bygning – og hvis indboet befinder sig inde i selve drivhuset.
-
Hvis du er lejer - og dermed ikke har en husforsikring - er du ikke dækket for skader på dit eget drivhus. I det tilfælde kan du tegne en forsikring på drivhuset, inden skaden sker.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum