Ældreministeren blev inspireret af velfærdsteknologi i praksis
19.1.2024 18:15:42 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
I dag, fredag 19. januar, besøgte ældreministeren, Mette Kierkgaard, plejehjemmet Grønningen i Tinglev, hvor hun blandt andet fik lejlighed til at se Aabenraa Kommunes velfærdsteknologiske løsninger i praksis.

En intelligent ble, der selv meddeler personalet, at den er fuld, og en robot der kan effektivisere medicindosering i eget hjem. Løsningerne er med til at gøre beboerne på plejehjemmet Grønningen i Tinglevs og beboere i eget hjems hverdag bedre samtidig med, at medarbejdernes ressourcer optimeres.
I dag, fredag 19. januar, fik ældreministeren, Mette Kierkgaard, lejlighed til at se nogle af de velfærdsteknologiske løsninger i praksis, da hun besøgte plejehjemmet i Tinglev. Hun fik også mulighed for at tale med de medarbejdere, som hver eneste dag er med til at få de velfærdsteknologiske løsninger til at fungere for beboernes bedste.
- Det er enormt spændende at besøge steder i ældreplejen, hvor man allerede benytter sig af velfærdsteknologi, for det bekræfter mig i, at det er den rette vej at gå. Om det er robotstøvsugere i hjemmet, intelligente bleer, vendesenge, demensgyngestole, medicindispensere eller e-cykling, så er der næsten ingen grænser for mulighederne i velfærdsteknologi, siger ældreministeren og fortsætter:
- Dog er det vigtigt for mig at slå fast, at velfærdsteknologi skal skabe tid til omsorg - ikke erstatte den. Men jeg tror på, at velfærdsteknologi kan bidrage til de ældres selvstændig og værdighed - og ikke mindst frigøre opgaver fra de travle medarbejdere, så der bliver bedre tid til dét, der er allervigtigst, nemlig omsorgen og nærværet over for vores ældre.
Med til besøget var også Aabenraa Kommunes formand for Social- og Seniorudvalget, Michael Christensen, der var glad for at vise de moderne løsninger frem for ministeren.
- Vi har i en årrække været langt fremme på velfærdsteknologi i ældreplejen, og det glæder mig, at ministeren finder inspiration hos et af vores plejehjem, hvor personalet med værdighed og respekt for borgernes liv indarbejder brugen af velfærdsteknologi i hverdagen, siger han og fortsætter:
- Lige nu er frisættelsen af kommunerne på ældreområdet på den nationale dagsorden, og her har vi i Aabenraa Kommune i to år været en del af projektet med faste, selvstyrende teams i dele ældreplejen, og vi er nu i gang med at implementere det i hele Hjemme- og Sygeplejen. Vi er meget optagede af den nationale debat, og det er vigtigt for os, at frisættelsen på ældreområdet bliver tilpasset de kommunale forhold, som eksisterer i dag.
Det er ikke første gang, at ældreministeren, Mette Kierkgaard, besøger Aabenraa Kommune. I oktober var hun forbi rådhuset i Aabenraa til en snak om den kommende ældrelov.
- Vi værdsætter dialogen med ældreministeren, og vi er glade for den indflydelse, det giver. For eksempel har vi plæderet for måden at foretage tilsyn i ældreplejen, og det glæder mig, at regeringen har grebet den bold, siger Michael Christensen.
Kontakter
Formand for Social- og Seniorudvalget, Michael Christensen, tlf.: 2330 3346; e-mail: mc@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






