400 arbejdspladser muligvis på vej til Viborg Kommune
11.1.2024 13:00:00 CET | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Viborg Kommune er udset som mulig placering af et nyt fængsel med op til 400 indsatte og lige så mange ansatte. Fængslet skal stå færdigt i 2030

Som Danmarks næststørste kommune er Viborg et naturligt sted at kigge hen, når store statslige arbejdspladser skal placeres.
Kriminalforsorgen har i løbet af 2023 udarbejdet en placeringsanalyse, der viser, at Viborg Kommune som udgangspunkt udgør en god geografisk placering for et nyt fængsel med op til 400 indsatte og lige så mange ansatte.
Det glæder borgmester Ulrik Wilbek.
- Et stort fængsel i Viborg Kommune vil være en god nyhed. Selvfølgelig på grund af de 400 varige arbejdspladser, men også fordi der er mange håndværkere, der får mulighed for at byde ind på byggeriet, siger Ulrik Wilbek.
Han anerkender dog også, at nogle borgere måske vil være skeptiske overfor det gode i netop et fængsel.
- Derfor handler det om at få en god dialog med lokalsamfundet, hvis det bliver endeligt besluttet at fængslet skal placeres i Viborg Kommune, og vi skal bestemme os for en konkret placering. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at kriminaliteten ikke stiger i et område, hvor der bliver bygget et lukket fængsel. Viborg Kommune vil gå i tæt dialog med Kriminalforsorgen og blandt andet arrangere besøg fra lokale borgere fra de områder i Danmark, der sidst har fået et fængsel som nabo, så de kan fortælle om deres oplevelser, siger Ulrik Wilbek.
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget i Viborg Kommune beslutter at arbejde videre med planerne om et fængsel, vil der i løbet af foråret 2024 blandt andet blive udpeget mulige områder for placering.
Den endelige beslutning om, hvor fængslet skal placeres, er dog en politisk beslutning, som justitsministeren vil drøfte med aftalepartierne bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.
Fakta
- Kriminalforsorgen søger en grund på 30-35 hektar til et nyt lukket fængsel med plads til 400 indsatte.
- Det forventes, at der bygges på cirka 20-25 hektar centralt på grunden, mens resten er nødvendigt for udearealer samt perimetersikring og sikkerhedszone.
- Det meste af den bebyggede del af grunden forventes indhegnet og omkranset af en mur på 6 meter.
- Fængslet skal være færdigbygget og i drift i 2030.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu er forvandlingen af Domkirkekvarteret sat i gang4.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enkelt borgmester-spadestik midt i Viborgs historiske midte markerede torsdag, at arbejdet med at give Domkirkekvarteret nyt liv nu officielt er i gang.
Social- og Sundhedsudvalget siger ja til nyt botilbud med 24 pladser4.6.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt botilbud med 24 pladser skal give flere borgere mulighed for at bo tættere på familie og netværk, samtidig med at Viborg Kommune kan reducere udgifterne til eksterne botilbud.
Tillykke til den nye regering - Viborg Kommune står klar med arbejdshandskerne på3.6.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny regering på plads ser Viborg Kommune frem til at fortsætte dialogen og få truffet beslutninger om en række sager. Det er sager, der har stor betydning ikke kun for Viborg Kommune, men også for resten af landet.
Viborg Kommune genopliver kåringen af Årets Lokalområde3.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at indstille kandidater til årets lokalområde, hvor landsbyer og lokalområder dyster om titlen, 25.000 kroner og muligheden for at vise fællesskabet og livet uden for de største byer frem.
Ny sammenhængsmodel skal sætte fælles retning for Viborg Kommune28.5.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Byråd har vedtaget en fornyet sammenhængsmodel og vision, som skal sætte fælles retning for kommunens udvikling og arbejdsform de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum