Folketingets Ombudsmand

Klage har ført til ny praksis i forhold til sene digitale klager

Del

En borger sendte en klage over en kommunal afgørelse med Digital Post via e-Boks kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat, men kommunen modtog først klagen kl. 04.01 den følgende dag.

Ankestyrelsen afviste at behandle klagen, da styrelsen fandt, at klagen var modtaget for sent. Ifølge Ankestyrelsen kunne en borger ikke gå ud fra, at en klage, som sendes med Digital Post, leveres til myndighedens digitale postkasse straks. Styrelsen fandt også, at der ikke var grundlag for at se bort fra overskridelsen af klagefristen.

Borgeren klagede herefter til ombudsmanden, der bad myndighederne om oplysninger om den tid, det tager for en meddelelse at nå frem med Digital Post.

Digitaliseringsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at servicemålet for meddelelser sendt med Digital Post fra marts 2022 er, at 95 procent af meddelelserne skal være tilgængelige i modtagernes modtagersystem maksimalt 20 sekunder efter, at de optræder i borgernes udbakke. Dette servicemål havde været overholdt stabilt siden september 2022.

På den baggrund genoptog Ankestyrelsen sagen og udtalte, at den forventede forsendelsestid for digitale klager er så kort, at man som borger må kunne forvente, at en klage er modtaget ganske kort efter, at man har sendt den afsted. I den konkrete sag kunne der herefter ses bort fra overskridelsen af klagefristen.

Herefter afsluttede ombudsmanden sin undersøgelse af sagen.

Ankestyrelsen har på baggrund af sagen udsendt en ny principmeddelelse, hvor det lægges til grund, at en borger i almindelighed vil kunne gå ud fra, at en klage afsendt med Digital Post er tilgængelig i myndighedens digitale postkasse inden for ganske kort tid.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse 38-23 om bl.a. digitale klager.

Ankestyrelsen har genoptaget de sager, som er berørt af praksisændringen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91.

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12.

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver3.7.2024 11:15:37 CEST | Pressemeddelelse

Medierne har i de seneste dage omtalt en sag om Statsministeriets afslag på aktindsigt i en sms fra en særlig rådgiver. Ombudsmanden har indledt en undersøgelse af Statsministeriets afslag på aktindsigt i den nævnte sms. Det skete den 2. juli 2024 på baggrund af to klager, som blev modtaget henholdsvis den 28. juni og 1. juli 2024. Resultatet af ombudsmandens undersøgelse vil blive offentliggjort, når det foreligger.

Ombudsmanden spørger til Familieretshusets sagsbehandlingstider i sager om værgemål2.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har i den senere tid modtaget flere klager om Familieretshusets sagsbehandlingstider i konkrete sager om værgemål. Sagerne handler om blandt andet brug af mindreåriges midler, etablering af værgemål og ændring af værgemål. Der har også været medieomtale af Familieretshusets sagsbehandlingstider i netop værgemålssager. På den baggrund har ombudsmanden i dag bedt Familieretshuset om en række oplysninger om sagsbehandlingstiden og prioriteringen af sager på området, ligesom ombudsmanden har bedt om at få oplyst, hvilke initiativer Familieretshuset har iværksat – eller planlægger at iværksætte – for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover beder han også om en redegørelse for Familieretshusets praksis for underretning af parterne om sagsbehandlingstiden undervejs i sagsforløbet. Ombudsmanden iværksætter sin undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, i lov om Folketingets Ombudsmand. Han kan efter denne bestemmelse af egen drift indlede generelle undersøgelser af

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 1021.7.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter. Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation. Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tid

Ombudsmandens Børnekontor har undersøgt børn og unges forhold i psykiatrien28.6.2024 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Gennem en række tilsyn satte Ombudsmandens Børnekontor i 2023 fokus på børn og unge i psykiatrien. Valget af dette fokusområde skyldes, at børn og unge med en psykiatrisk diagnose kan være i en særligt sårbar situation. Det gælder ikke mindst de børn og unge, der har behov for døgnindlæggelse i psykiatrien. Hertil kommer, at lovgivningen giver mulighed for at anvende forskellige former for tvang over for denne gruppe børn og unge. På tilsynene havde ombudsmanden særligt fokus på: information til forældremyndighedsindehavere fiksering og fastholdelse husordener og afdelingernes eventuelle brug af ”skærmning til stue” inddragelse af børn og unge i egen behandling og i hverdagslivet på afdelingen. Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet med omsorg og respekt, og at personalet ydede en professionel og engageret indsats. Det var også ombudsmandens indtryk, at medarbejderne havde kendskab til reglerne om tvang og arbejdede på at nedbringe brugen af tvang.

Ombudsmanden har undersøgt transport af indsatte i kriminalforsorgen26.6.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet havde i 2023 særligt fokus på kriminalforsorgens transport af indsatte til retsmøder, ambulant behandling og ved overførsel af indsatte fra en institution i kriminalforsorgen til en anden. Transporterne foretages i vidt omfang af særlige transportbetjente, der er ansat i kriminalforsorgens transport- og bevogtningsenheder. Ombudsmanden konstaterer overordnet, at kriminalforsorgen har tilrettelagt arbejdet med at transportere indsatte på en professionel og hensigtsmæssig måde. Der tages generelt højde for, at de indsatte ofte befinder sig i en sårbar situation. Der er dog også forhold, som ombudsmanden mener kan blive bedre. Kriminalforsorgen bør således sikre fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under transport, herunder at der gøres brug af tolkebistand i nødvendigt omfang. Det kan være i situationer, hvor der er behov for sundhedsmæssig bistand til den indsatte, hvor der er risiko for en konfliktoptrapning, eller hvor en indsat ønsker a

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye