Ny PET/CT helkropsskanner på AUH har synsfelt på en meter
19.1.2024 09:13:21 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Ny PET/CT helkropsskanner betyder, at undersøgelsestiden vil være markant kortere, og strålebelastningen betydeligt mindre. Det er en markant videreudvikling af de nuværende PET/CT skannere og får derved stor betydning for både diagnostik og forskning, særligt inden for diagnostik af børn og unge.

Den 18. januar blev skanneren officielt indviet ved et arrangement med deltagelse og taler af regionsrådets første næstformand Hanne Roed, institutleder på Aarhus Universitets Institut for Klinisk medicin Jørgen Frøkiær, cheflæge Ate Haraldsen på Nuklearmedicin og PET samt sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth.
Synsfelt som fire almindelige PET-skannere
Cheflæge Ate Haraldsen glæder sig over, at helkropsskanneren, som er nummer to af sin art i Danmark, nu står på Aarhus Universitetshospital:
- Der er tale om et teknologisk kvantespring, som medfører en række markante fordele. En helkrops PET/CT har et synsfelt på godt 1 meter, hvilket svarer til 4 almindelige PET skannere i forlængelse. Skanneren er cirka 10 gange mere følsom, hvorved patienter enten kan skannes på meget kort tid, kan skannes med væsentlig mindre stråledosis eller en kombination heraf. Den korte skanningstid medfører, at bedøvelse til skanning næsten altid kan undværes, hvilket har særlig stor betydning, når der skannes børn.
Hjælp fra private donationer
Halvdelen af midlerne til helkropsskanneren er kommet fra private donationer, dels fra anonyme donatorer og dels fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond udtaler:
- Den nye helkrops-PET/CT skanner på Aarhus Universitetshospital muliggør hurtigere og mere skånsomme undersøgelser med markant mindre doser radioaktivt sporstof. Samtidigt kan man med skanneren gennemføre helt nye typer af undersøgelser, som kan give ny viden omkring en række alvorlige sygdomme. Vi er glade for, at det med den ekstraordinære støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og andre støttegivere nu er muligt at tilbyde undersøgelser med den nyeste PET/CT-teknologi til glæde for patienterne.
Bag den anden halvdel af finansieringen af helkropsskanneren står henholdsvis Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital.
Kontakter
Mai BakmandKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:2361 7499mabakm@rm.dkBilleder

Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Malene Terp bliver ny kvalitets- og innovationschef på AUH6.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Malene Terp som ny kvalitets- og innovationschef på Aarhus Universitetshospital.
Ny udviklingschef for AUH’s operationsområde1.10.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge Sisse Anette Thomassen fra Anæstesi- og Intensivafdelingen og formand for OP-ledelsen på Aalborg Universitetshospital er ansat som ny udviklingschef for AUH’s operationsområde med tiltrædelse den 1. november.
Ny metode giver bedre vurdering af tumorer ved æggestokkene17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort studie fra Aarhus Universitetshospital viser, at en ny ultralydsmetode gør det nemmere at skelne mellem godartet og behandlingskrævende sygdom.
Anders Vedsted bliver ny chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på Aarhus Universitetshospital2.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Anders Vedsted starter i en nyoprettet stilling som chef for Sundheds- og Hospitalsplanlægning på AUH den 1. oktober. Han kommer fra en stilling som leder af Data & Automatisering i AUH's Sundheds-it.
Hvad tænker børn og unge egentlig om kropsfedt? Ny udstilling giver ordet til næste generation31.8.2026 15:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra menneskefedt på glas til små videoer, plakater og kreative kropsfortællinger. En ny udstilling på Medicinsk Museion inviterer publikum ind i et emne, de fleste har en holdning til, men som langt færre forstår: kropsfedt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum