Den Blå Svale åbner i nye lokaler: "Vi har altid kaffe på kanden"
Blå Kors' værested i Tønder flytter adresse og udvider nu åbningstiden, så borgere med misbrugsproblematikker, psykisk sårbarhed og ensomhed kan få hjælp i formiddagstimerne. Den 26. januar fejres det med en åbningsreception.
"Alle skal have et håb". Det er en af grundtankerne bag værestedet Den Blå Svale i Tønder, hvor man hver uge møder mennesker i mange forskellige livssituationer.
Værestedet drives af Blå Kors Danmark og flytter nu i nye lokaler i Vestergade 56, hvor der er bedre plads til at skabe de hyggelige rammer for stedets gæster, som der er brug for.
Den Blå Svale er et rusfrit værested med særlig fokus på mennesker der kæmper med misbrug og selvmedicinering, psykisk sårbarhed og ensomhed. Netop misbrugsproblematikker er et område, som Blå Kors har stor ekspertise og erfaring med, fortæller værestedsleder Robert Refslund-Nørgaard:
"For år tilbage var der ikke et ikke-kommunalt åbent tilbud med direkte fokus på mennesker med misbrug, så derfor er vi rigtig glade for, at Tønder Kommune prioriterer området og ser, at vi i Blå Kors har kompetencerne til at løfte den opgave."
Mulighed for frokost
Blå Kors overtog driften af Den Blå Svale tilbage i 2020 og har siden drevet værestedet med åbningstider om eftermiddagen og aftenen, da der ikke var muligt at have åbent om formiddagen. Det bliver der nu lavet om på i de nye rammer, hvor der flere dage om ugen er åbent kl. 10-14.
"Det giver mulighed for, at vi kan servere frokost og være et dagtilbud. Vi glæder os rigtig meget til at møde både nye og kendte ansigter, som vil gøre brug af vores tilbud", siger Robert Refslund-Nørgaard og tilføjer:
"Vi har altid kaffe på kanden og er klar på en snak."
Åbningsreception med borgmester og generalsekretær
Den 26. januar kan værestedet fejre 6-års fødselsdag. Det bliver i år en ekstra festlig dag, da dagen markeres med en åbningsreception i de nye lokaler i Vestergade med deltagelse af blandt andre Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen (S) og Blå Kors Danmarks generalsekretær Morten Skov Mogensen.
Til åbningsreceptionen den 26. januar vil borgmesteren kl. 13 klippe den blå snor til lokalerne.
"Det bliver en stor dag. Jeg glæder mig til at vise lokalerne frem. Det er en god måde at sætte fokus på samarbejdet mellem kommune og privat aktør, som sammen løser en konkret udfordring," siger Robert Refslund-Nørgaard.
Fremover vil Den Blå Svale have åbent mandag, onsdag og fredag fra klokken 10.00 til 14.00 og aftenåbent om fredagen klokken 16.00 til 19.30. Hver 2. og 4. søndag vil der også være åbent kl. 13.00-16.00.
Kontakter
Robert Refslund Nørgaard, leder af Den Blå Oase, tlf. 24820653
Thomas Røddik, kommunikationschef i Blå Kors Danmark, tlf. 26202046
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Anne er frivillig på Den Blå Oase i Aabenraa juleaften23.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk tilbringer Anne Manning-Pedersen fra Sønder Hostrup juleaften på værestedet Den Blå Oase, hvor hun skal være frivillig. Det føles som én stor familie, siger hun.
Louise er frivillig på julelejr for udsatte børn i sin juleferie19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk skal 21-årige Louise Millnitz være frivillig i sin juleferie på Blå Kors’ julelejr i Silkeborg for udsatte børn i alderen syv til 13 år. Det giver mening, fortæller hun.
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland hjælper børn af alkoholmisbrugere med julebekymringer18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen står for døren, og for mange er det en tid, vi ser frem til, men for de 109.000 børn i Danmark, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug, kan julen være forbundet med store bekymringer og uro, oplever de i Barnets Blå Hus i Vesthimmerland.
Blå Kors uddeler julehjælp til rekordmange familier: Over 10.000 får hjælp i år13.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Takket være ekstra mange donationer kan mere end 10.000 økonomisk pressede familier i år se frem til at modtage julehjælp fra den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark. Det er 51 procent flere familier end i 2023.
Malebøger, legetog og penge til mad: Lidl spreder juleglæde hos børn og unge fra familier med misbrug11.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen handler om at glæde andre. Derfor uddeler dagligvarekæden Lidl overskudslegetøj fra kædens butikker til bl.a. børn fra familier med alkohol- og stofmisbrug, som forhåbentlig kan være med til at skabe et pusterum med plads til leg og kreativitet i juletiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum