Danske vintersportstalenter indtager Sydkorea
En spændende trup på 21 danske vintersportsatleter skal i de næste to uger dyste på isen og i sneen i sydkoreanske Gangwon ved IOC’s store ungdoms-OL i vintersport.

Når den olympiske ild i dag fredag eftermiddag dansk tid tændes i sydkoreanske Gangwon bliver det startskuddet til næsten to ugers intense konkurrencer ved ungdoms-vinter-OL. Det er fjerde gang i historien, at IOC samler verdens største vintersportsatleter til Youth Olympic Games, som legene hedder.
Der deltager over 1900 atleter ved vintersportslegene i Gangwon, hvilket er rekord. Danmark er repræsenteret med 21 unge talenter, der alle ser frem til at repræsentere de rød-hvide farver i sneen og på isen. De danske talenter fordeler sig på fem forskellige idrætsgrene. Mikkel Sansone Øhrgaard, der er chef de mission for det danske hold i Gangwon, siger:
”Det er en ekstremt spændende trup, som vi har med til vinter-ungdoms-OL i Gangwon, og det bliver interessant at følge vores unge danskere ved dette enorme olympiske event. Ungdoms-OL handler i høj grad om at få en masse lærerig olympisk erfaring i bagagen som ung eliteatlet, og vi håber og tror på, at vores danske atleter får en oplevelse for livet, som de kan bruge konstruktivt i deres videre sportskarriere,” siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
Danmark har som udgangspunkt ikke tradition for at skovle medaljer i hus ved olympiske lege i vintersport, men den danske chef de mission tør godt være relativt ambitiøs, inden det går løs i Gangwon.
”Vi sender et stærkt hold, og vi kan godt drille mange af de store vintersportsnationer på en god dag. Så drømmen er bestemt topplaceringer i en eller flere discipliner, men vi ved også, at utroligt mange faktorer kan spille ind ved et event som dette – specielt når man har med så unge mennesker at gøre. Derfor kræver eventuelle topplaceringer ved et ungdoms-OL naturligvis både dygtighed, held og den rette timing på dagen,” siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
Den store åbningsceremoni for Gangwon 2024 kan følges på olympics.com/gangwon-2024 fredag den 19.1 fra kl. 11.45 dansk tid.
Danske fanebærere ved åbningsceremonien bliver bobslædekøreren Maja Voigt og ishockeyspilleren Max Kramer. De går to atleter er i spidsen for det danske hold, som består af:
Det danske hold:
Leonora Rønhede, biathlon
Maja Voigt, bobslæde
Emilie Holtermann, curling
Jacob Schmidt, curling
Katrine Schmidt, curling
Nikki A. Jensen, curling
Andreas Jørgensen, ishockey
Anton Wilde, ishockey
Casey Silverman, ishockey
Emil Jakobsen, ishockey
Gustav Remler-Jensen, Ishockey
Frederik Bech, ishockey
Luca Bærentsen, ishockey
Lucas Althof, ishockey
Martinus Schioldan, ishockey
Max Kramer, ishockey
Mikkel Bjerre, ishockey
Mikkel Poulsen, ishockey
William Brix, ishockey
Daniel Pedersen, skeleton
Nanna Johansen, skeleton
Legene begynder 19. januar og slutter 1. februar.
Du kan følge legene på olympics.com/gangwon-2024
Om ungdoms-OL
Youth Olympic Games er ungdommens olympiske lege. Visionen bag er at inspirere unge i hele verden til at deltage i idræt, leve sundt og efterleve de olympiske værdier, som blandt andet indebærer at vise solidaritet og udøve fair play.
Yderligere kommentarer og kontakt til atleter:
Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mision for Danmark
mobil +45 51 55 93 34 (via WhatsApp) mail: mio@dif.dk
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum