”Bare behold bilen – vi har vundet en million i Lotto!”
10.2.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En stor gevinst i Lotto kan gøre folk usædvanligt gavmilde. Det opdagede en sønderjysk kvinde, da hun ville aflevere en lånt bil tilbage til sine forældre.

Et pensionist-ægtepar fra det sønderjyske vidste med det samme, hvem der først og fremmest skulle nyde godt af gevinsten, da de for nyligt vandt 1.000.000 i Lotto takket være Millionærchancen.
”Det er jo rent luksus for os at vinde en million. Vi sidder selv godt i det i forvejen, og vores datter er lige flyttet i hus, så hende vil vi godt give lidt lækre ting til det nye hjem,” fortæller den ældre sønderjyske mand, der blev noget overrasket, da han lige før jul opdagede, at der pludselig stod en million uventede kroner på kontoen.
”Vi har haft to biler, men vi havde lånt den ene ud til vores datter. Og da hun så kom med den, så fortalte vi hende, at den kunne hun godt beholde. Så brød hun helt sammen, så glad blev hun,” fortæller manden, som indrømmer, at han og konen også fik lidt fugtige øjne i situationen.
”Det varmer jo også vores hjerter, at vi sådan kan give noget videre til vores barn. Hun fik lidt ekstra julegaver. Jaeh, hun er vist godt tilfreds med den million, selv om det slet ikke er hende, der har vundet den. Selv om børnene bliver voksne, så er det stadig dejligt at se dem pakke gaver op, det er jo stadig vores børn,” fortæller manden.
Ægteparret har indtil videre ingen konkrete planer om at bruge løs af gevinsten – ikke til sig selv i hvert fald.
”Nej, men det luner da at vinde sådan en million. Det er dejligt,” forsikrer han med sin lune sønderjyske underspillethed.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”26.8.2026 14:07:35 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum