Dyr glemmes i flytninger hver uge
Dyrenes Beskyttelse politianmelder kun få dyreejere, der flytter fra deres dyr, selvom særligt efterladte katte fylder godt på internaterne. Det får dyreværnsorganisationen til at efterlyse lovkrav om registrering af katte

Dyrenes Beskyttelse politianmeldte sidste år 11 dyreejere i forbindelse med, at de flyttede fra deres dyr. Det er rekord, men de politianmeldte sager er kun toppen af isbjerget. De seneste tre år har Dyrenes Beskyttelse taget flere end 500 dyr ind på internaterne, som efter alt at dømme var ”glemt” i en flytning. I fire ud af fem tilfælde var det katte, der var efterladt. Det får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse et lovkrav om registrering og neutralisering af katte.
”Katteejere skal ikke bare kunne flytte fra ansvaret. Regeringen har lige præsenteret en dyrevelfærdspakke, men har glemt kattene. Kattene vælter ind på dyreinternaterne og sidder der unødvendigt længe, mens vi bruger tid på at prøve at finde ejeren. Det er skidt for katten og dens velfærd, samtidig med at den optager plads og ressourcer på internaterne,” siger Karina Fisker, internatchef for Dyrenes Beskyttelse.
Det er sjældent muligt at anmelde sagerne om efterladte katte, da ejerskabet ikke kan dokumenteres. I dag anmeldes sager om efterladte dyr primært til politiet, hvis de frivillige dyrereddere ikke kan få adgang til dyrene, dyrene er mishandlede eller der er behov for at overdrage ejerskabet til Dyrenes Beskyttelse.
”Hvis kattene var mærket og registreret, kunne vi drage endnu flere ejere til ansvar for at efterlade en kat,” siger Karina Fisker.
At efterlade katte med henblik på, at de skal klare sig selv, kan få konsekvenser for ejerne. Det Veterinære Sundhedsråd, der vejleder politiet og anklagemyndigheden i dyreværnssager, vurderer det generelt som groft uforsvarlig behandling af dyr med risiko for at udvikle sig til groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.
Indgår i trist statistik
De efterladte katte indgår i statistikken over de omkring 1000 dumpede katte, som de frivillige dyrereddere og internater hvert år hjælper. Dyrenes Beskyttelse mener, at et politisk indgreb kan være med til at løfte kattenes status herhjemme.
”Udgiften til den obligatoriske mærkning, registrering og neutralisering vil også betyde, at alle katte vil udgøre en værdi for deres nye ejer. Vi mener, at denne værdi vil øge kattens generelle status i samfundet på længere sigt, som det er tilfældet med hunden,” siger Karina Fisker.
Helt konkret ønsker organisationen, at fødevareminister Jacob Jensen laver en bekendtgørelse med krav om, at katte skal mærkes og registreres, inden de er 12 uger gamle, og at der fastsættes regler for neutralisering af katte.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i 2019 over 18.000 henvendelser om katte, og dyreinternaterne fandt nye hjem til 6.603 katte.
| Formodede efterladte dyr indsat på internat | Politianmeldelser om efterladte dyr | Dumpede dyr | |
| 2021 | 183 | 6 | 994 |
| 2022 | 154 | 9 | 1066 |
| 2023 | 177 | 11 | 983 |
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Undgå fyrværkeri: Nytåret er årets mest stressende døgn for mange dyr10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytåret er en fest for mange – men årets mest stressende timer for dyrene. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et stille nytår af hensyn til både vilde og tamme dyr.
Dyrenes Beskyttelse kræver bedre dokumentation i dyrevelfærdskontrollen: ”Det er for let at skjule svigt af grise”6.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter TV 2’s afsløringer af grove svigt af grise på en række landbrugsbesætninger opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu regeringen til straks at styrke dokumentationen i dyrevelfærdskontrollen.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder landbrugsbosser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven27.11.2025 15:06:39 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører en række ulovligheder i grisebesætninger ejet af flere ledende skikkelser i den danske svineindustri. Dyrenes Beskyttelse har valgt at politianmelde samtlige producenter, som indgår i udsendelsen
Dyrenes Beskyttelse: TV 2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen26.11.2025 13:48:47 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører ulovligheder hos toppen af dansk landbrug. Det viser med al tydelighed, at systematiske svigt af grisene først stopper, hvis regeringen sætter foden hårdt ned overfor branchen, mener Dyrenes Beskyttelse. Dyrevelfærdsloven skal trædes igennem nu og her, og der skal sættes gang i en omstilling af svineproduktionen
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at mange køer kan slippe helt for Bovaer25.11.2025 15:38:58 CET | Pressemeddelelse
Bovaer vil blive sat på pause i langt flere besætninger efter præcisering af lovkrav, vurderer mælkebønder. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der dog stadig efterlyser et reelt stop for foderstoffet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum