Hedensted Kommune

Hedensted Kommune henter erhvervs- og turismechef i egne rækker

18.1.2024 16:42:17 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse

Del

Heidi Baltzer Schmidt tager springet fra erhvervskonsulent til erhvervs- og turismechef i Hedensted Kommune.

Heidi Baltzer Schmidt
Heidi Baltzer Schmidt er ny erhvervs- og turismechef i Hedensted Kommune

Det er en erhvervs- og turismechef med stort lokalt kendskab og flair for kampagner, der nu tager over for sin tidligere chef Carsten Steffensen.

Siden hun i 2020 tiltrådte som erhvervskonsulent, har Heidi Baltzer Schmidt især haft fokus på og ansvaret for udviklingen af detailhandlen i kommunen. Her har hun blandt andet gjort sig bemærket med en række vellykkede kampagner men også med tilbud til de lokale forretningsdrivende om kurser i blandt andet salgsoptimering og digital markedsføring.

Den nye erhvervs- og turismechef har selv en butiksuddannelse fra Helsam og The Body Shop. Hun har været butiksbestyrer og selvstændig erhvervsdrivende, strategiudvikler, koordinator og PA hos Bestseller ONLY, Brand Manager og har en grundlæggende lederuddannelse.

”Det er med stor glæde, at jeg påtager mig opgaven som erhvervs- og turismechef. Jeg er bevidst om det betydelige ansvar, der følger med at gå i Carsten Steffensens store fodspor. Men med flere års erfaring og indgående kendskab til området, er jeg klar til opgaven. Jeg ser frem til at realisere erhvervspolitikken i tæt samarbejde med virksomhederne i kommunen. SAMMEN kan vi. Mit mål er at positionere os som det naturlige valg for både eksisterende og nye virksomhed, der ønsker at trives og vokse i Hedensted Kommune,” siger Heidi Baltzer Schmidt.

Også borgmester Ole Vind hilser ansættelsen af den nye erhvervs- og turismechef velkommen.

”Med forfremmelsen af Heidi Baltzer Schmidt sikrer vi kontinuitet i det tætte samarbejde mellem Hedensted Erhverv og de lokale virksomheder, detailhandlen og turismeområdet. Hun har i sit hidtidige job som erhvervskonsulent bidraget til tilblivelsen af den nuværende erhvervspolitik. Jeg tror på, at vi med Heidi ved roret kan fortsætte den positive udvikling, vi gennem de senere år har oplevet med at tiltrække virksomheder og skabe grundlag for produktion, handel, turisme og arbejdspladser i vores kommune, samtidig med at vi sikrer vores erhvervsliv en både smidig og effektiv sagsbehandling, ” siger Ole Vind.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse

Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.

Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.

Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse

Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye