Ny ELFORSK-ansøgningsrunde skal sætte skub i grønne løsninger
18.1.2024 11:06:51 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Nu kan der igen søges tilskud til innovative grønne løsninger, der fremmer den grønne omstilling gennem data, digitalisering og sektorkobling, via ELFORSK-puljen. Der åbnes nemlig for en ny ansøgningsrunde i foråret 2024. Der er 24,25 mio. kr., og frist for ansøgninger er 11. marts 2024.

Sidder I med løsningen på, hvordan man binder energiproduktion og -forbrug intelligent sammen og optimerer energisektoren gennem dataanvendelse – så kan der nu igen søges om støtte under ELFORSK.
ELFORSK indkalder endnu engang ansøgninger til forsknings- og udviklingsprojekter, der har til formål at fremme effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi via data, digitalisering og sektorkobling.
Der kan blandt andet søges om støtte inden for indsatsområderne:
- Data og dataanvendelse
- Forecasting
- Sektorkobling og forretningsmodeller på tværs af sektorerne (el, vand, varme, transport)
- Optimering af lagring
- Cyber-/informationssikkerhed
Projekterne skal understøtte anvendelsen af energidata og nye services, som elsektoren og dens kunder efterspørger for at opnå en effektiv udnyttelse og udvikling af elsystemet. Der udbydes i alt 24,25 mio. kr.
Sådan søger du
En ELFORSK-ansøgning består af en række bilag, som skal indsendes via ansøgningsportalen.
Find indkaldelsesmaterialet og læs mere her.
Se også elforsk.dk for yderligere information om puljen og projektgalleri.
Tidsplan for ansøgningsrunden
|
Ansøgningsfrist: |
11. marts 2024 kl. 12:00 |
|
Partshøringsperiode: |
Medio maj 2024 |
|
Afgørelse: |
Medio juni 2024 |
ELFORSK-puljen administreres i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark og har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger for at øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug.
Kontakter
Wickie Lassen Agdal
Fuldmægtig, Energistyrelsen
Tlf: +45 33 92 92 73
wbl@ens.dk
Claus Meineche
kontorchef, Energistyrelsen
Tlf: +45 33 92 77 93
clme@ens.dk
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum