Direktørskifte hos Junckers: Ny CEO vil træde på speederen
Thomas Bendixen er ny mand bag rattet hos Junckers Industrier A/S. Han er ansat til at føre strategien videre, men kommer samtidig med planer om at accelerere virksomhedens positive udvikling
Den 1. januar 2024 satte Thomas Bendixen sig i sædet som ny CEO for gulvproducenten Junckers i Køge. Han kommer med solid erfaring som administrerende direktør hos tyske ACO Group samt som kommerciel direktør hos Flügger A/S. Hos Junckers overtager han efter Lars Gjødsbøl, der før nytår skiftede til Micro Matic. Og spørger man Thomas Bendixen, er matchet mellem ham og Junckers perfekt på flere planer:
”For mig som dansker, der elsker byggematerialeindustrien og har været i den i over 25 år, har jeg altid vidst, hvem Junckers var, og jeg har kendt dem som et dansk kvalitetsprodukt. Så da muligheden opstod, kunne jeg ikke sige nej. Derudover har jeg ønsket at arbejde med base i Danmark igen efter nogle år med en hverdag i Tyskland. Så både på det professionelle og personlige plan er det et perfekt match,” fortæller Thomas Bendixen.
Junckers’ nye CEO kommer for at fortsætte strategien, der blev lagt i kølvandet på gulvproducentens ejerskifte i 2018, og som i de seneste år har betydet en positiv udvikling for virksomheden. Men Thomas Bendixen har også en målsætning om at accelerere strategien og træde speederen i bund:
”Med virksomhedens nye ejerskab er der kommet en klar strategi i forhold til at drive Junckers som en moderne og global produktionsvirksomhed. Det har medført, at der nu er kommet et stort fokus på bæredygtighed, ligesom lak-og-olie-programmet har gennemgået en modernisering, og man har indgået et samarbejde med det internationale basketballforbund, FIBA. Det er den slags tiltag, der er med til at gøre Junckers unik, og det er en udvikling, vi skal fortsætte og gøre endnu mere af. Jeg vil accelerere det aftryk, vi sætter ude i markedet,” afslutter Thomas Bendixen
Kontakter
Susanne NordvigChief Marketing Officer
Tlf:+45 2080 8311sus@junckers.comBilleder
Fakta om Junckers Industrier A/S
Junckers er en international gulv- og lak-og-olie-producent, der med salgskontorer i 7 forskellige lande beskæftiger 295 ansatte. Virksomheden har sin produktion i Danmark, hvorfra man opretholder en position som Europas førende producent af massive trægulve. Junckers blev etableret i 1930, har hovedsæde i Køge og ejes af Junckers Holding A/S.
Følg pressemeddelelser fra Junckers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.