Danskernes interesse for nye realkreditlån det laveste i ni år
Danskernes appetit på realkreditlån var i 2023 den laveste siden 2014. Det skyldes især lav interesse for nye lån til omlægning af eksisterende lån. Efterspørgslen efter lån til boligkøb var lav i 1. halvår, men interessen steg i 2. halvår. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I 2023 fik boligejerne nye lån for godt 255 mia. kr. til ejerlejligheder og huse hos de danske realkreditinstitutter. Det er 49 pct. mindre end i 2022, og vi skal tilbage til 2014 for at se et lavere nyudlån til boligejerne. Det er særligt faldende interesse for nye lån til at omlægge eksisterende lån, der driver udviklingen. Boligejerne omlagde i 2023 lån for 152 mia. kr., det er det laveste siden 2013.
”En af forklaringerne på det forholdsvis lave nyudlån til boligejere sidste år er, at 2023 ikke bød på så mange låneomlægninger. I 2022 omlagde mange danskere deres boliglån i kølvandet på rentestigningerne, som tog fart efter Rusland angreb Ukraine. Der er dermed nu færre boligejere, som en omlægning kan være interessant for,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Som udgangspunkt er det boligejere, der har et fastforrentet realkreditlån med en lav rentekupon, som en omlægning kan være relevant for. I starten af 2022 var der omkring 400.000 boligejere, der havde et fastforrentet lån med en kuponrente på 2 pct. eller mindre og en restgæld på over 1 mio. kr. Det tal er nu mere end halveret, og der er aktuelt 184.000 boligejere, der har et lån med en kuponrente på 2 pct. eller mindre og en restgæld på over 1 mio. kr.
”Når renterne stiger, falder kursen på obligationerne bag fastforrentede lån. Dermed kan lånene typisk indfries til en lavere kurs, end de er optaget til. Vælger man i den situation at lægge sit fastforrentede lån om til et nyt fastforrentet lån med en højere rente eller til et lån med variabel rente, kan man skære en del af sin restgæld. Det er en unik egenskab ved de fastforrentede realkreditlån,” siger Ane Arnth Jensen.
Flere nye lån til boligkøb i slutningen af året
I 4. kvartal 2023 var interessen for køb af boliger højere end året før. I kvartalet blev der optaget 14.323 realkreditlån til køb af ejerboliger. Det er 78 pct. flere ift. samme kvartal året før.
”Den stigende interesse for lån til boligkøb mod slutningen af 2023 kan skyldes, at det nye boligskattesystem trådte i kraft den 1. januar 2024. Det betyder, at man skulle nå at overtage sin bolig inden årsskiftet, hvis man ville nå at få en eventuel skatterabat med i handlen. Der er en udbredt forventning om, at aktiviteten på boligmarkedet falder til et lavere niveau, nu hvor boligskattesystemet er trådt i kraft. Det bliver interessant, hvordan udviklingen bliver,” siger Ane Arnth Jensen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.
Hurtige handler og højere priser præger ejerlejlighedsmarkedet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets første kvartal bød på flere ejerlejlighedshandler end året før. I alt skiftede 4.081 ejerlejligheder ejer, hvilket især skyldes øget aktivitet i Hovedstaden, hvor en større andel af ejerlejlighederne blev solgt inden for de første to uger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum