Gjensidige og Lunar indgår nyt samarbejde
Gjensidige har indledt et strategisk samarbejde med Lunar om at tilbyde forsikringer til deres kunder.

Det nye partnerskab mellem Gjensidige og Lunar sikrer, at Gjensidige kan tilbyde forsikringer til Lunar Banks 800.000 privat- og erhvervskunder i Norden på sigt. Fokus er til at starte med Danmark og de danske kunder. Hvordan samarbejdet skal udbredes på sigt i resten af Norden, vil de to partnere finde ud af i fællesskab.
Lunar Bank er en digital og kundedrevet virksomhed, og netop den profil matcher Gjensidiges ambitioner om at være branchens mest kundeorienterede selskab og samtidig tilbyde simple og overskuelige digitale produkter til kunderne, forklarer Iason H. Johannessen, landechef og direktør for Distribution Privat DK i Gjensidige.
“Samarbejdet understøtter Gjensidiges ambition om at være helt fremme i den digitale udvikling i Danmark, og her er Lunar Bank en oplagt partner, i og med de udelukkende opererer digitalt. Samarbejdet giver os også mulighed for på en enkel og overskuelig måde at tilbyde vores produkter til kunderne digitalt.”
Omdrejningspunktet i Lunar Bank er deres prisvindende mobile bankplatform, som giver kunderne en lang række muligheder i forbindelse med den daglige bankforretning, og også hos den digitale bank er der glæder over samarbejdet.
”Lunars ambition er at blive den bedste hverdagsbank i Norden. Vores kunder sætter allerede pris på det tilbud, vi har i dag. Vi har en Trustpilot-score på 4,6, som er meget, meget højt. Men der er ingen tvivl om, at nye services og produkter er naturlige, når vi skal leve op til vores overordnede ambition. Vi udvikler selv flere nye services, mens vi tilbyder andre via partnerskaber. Her er Gjensidige et anerkendt selskab i det nordiske landskab og gør det muligt for os at tilbyde vores kunder den rette forsikring tilpasset til dem,” siger kommerciel direktør i Lunar, Anne Marie Kindberg.
Samarbejdet med Lunar Bank har været i en testfase i andet halvår af 2023, og har allerede vist gode resultater. Hos Gjensidige er der store forventninger til det udbytte, man får af at få en ny, digital bankpartner tæt på.
“Vi er sikre på, at det nye samarbejde med Lunar kan være med til at sætte en ny standard for digital bankassurance i Danmark, og vi glæder os til at se på de muligheder, dette har i fremtiden. Der er mange forskellige muligheder for at arbejde intelligent med data og hele tiden være skarpe på at kunne udvikle de bedste forsikringsløsninger til det enkelte individ,” siger Iason H. Johannessen.
Gjensidige har med denne aftale nu tre ”bankassurance samarbejder” nemlig Lunar, Sparekassen Kronjylland og Middelfart Sparekasse.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkJenny MenckelHead of External Communications & PRLunar
Tlf:+46 72-171 21 71jeme@lunar.appGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Lunar er en digital udfordrerbank der gør det enkelt for virksomheder og privatpersoner at håndtere deres økonomi, og giver dem kontrollen tilbage ved at bygge den bedste nordiske hverdagsbank. Lunar blev grundlagt i Aarhus og beskæftiger i dag ca. 500 medarbejdere i København, Aarhus, Stockholm og Oslo. I 2019 fik Lunar banklicens og er nu én af få banker med en nordisk bankplatform. Lunar har i dag mere end 800.000 privat- og erhvervskunder i hele Norden. https://www.lunar.app
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Stadig flere danskere klager over forsinkede fly19.2.2025 07:48:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere der klager over flyselskaber ligger normalt på et relativt højt niveau, men det seneste år er der alligevel sket en markant stigning i antallet af klager over forsinkede fly. Det viser en ny oversigt, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gouda og Gjensidige.
Risiko for dyre vandskader: Mange boligejere glemmer dette, når frosten kommer14.2.2025 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen falder, undlader mange at lukke for vandet til deres udendørs vandhaner, viser en ny undersøgelse. Det kan føre til alvorlige og dyre vandskader, hvis boligens vandrør sprænger på grund af frost.
Ferieglade danskere benytter det blå EU-sygesikringskort mest i Østrig: Kan ende med en dyr ekstraregning12.2.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Uge 7 og 8 står i vinterferiens tegn, og rigtig mange danskere drager mod koldere destinationer for at bruge en uge på ski. Nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der for tredje år i streg er flest refusioner med det blå EU-sygesikringskort fra Østrig. Det skaber bekymring for, om danskerne er ordentlig dækket på rejsen.
Gjensidige stopper som hoved- og navnesponsor for Kvindeligaen i fodbold7.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har Gjensidige været hoved- og navnesponsor for kvindernes bedste fodboldrække.
Over 2.000 danskere sigtes årligt for gentagende narkokørsel5.2.2025 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Hver dag sigter betjente i landets politikredse i gennemsnit flere end tre danskere for at have kørt narkokørsel, hvor vedkommende allerede er blevet sigtet for det samme indenfor de seneste to år. Det viser en ny oversigt, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum