Ældreministeren mødtes med pårørende til borgere i ældreplejen
17.1.2024 17:06:42 CET | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Ældreminister Mette Kierkgaard mødtes i dag med seks pårørende til ældre, der har oplevet svigt og uværdig behandling i ældreplejen.

Flere af de pårørende er stået frem med deres historier, og i dag mødtes de med ældreministeren for at dele deres oplevelser og erfaringer.
Ældreminister Mette Kierkgaard var glad for mødet:
- Det er vigtigt for mig at høre både de gode og dårlige historier fra ældreplejen. Det gjorde et stort indtryk på mig at høre de pårørende fortælle om, hvad deres kære har været udsat for. Som et af verdens stærkeste velfærdssamfund har vi pligt til at give de ældre borgere den pleje og hjælp, de har brug for. Det lykkes vi heldigvis ofte med, men ikke altid, hvilket de pårørendes historier viser med al tydelighed. Og det er ganske enkelt ikke godt nok.
Gennem de pårørendes historier fik ministeren et mere dybdegående indblik i de reelle oplevede problematikker og bekymringer, set fra deres perspektiv.
Om ganske kort tid præsenterer regeringen sit udspil til en ældrereform, som kommer til at betyde en grundlæggende forandring af ældresektoren.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
- Vi har nogle store og komplekse udfordringer i vores ældrepleje, og vi er løbet tør for nemme løsninger. De pårørendes historier handler om mangler i den helt basale pleje af deres kære. Mangler, der er opstået, fordi vi i alt for mange år bare har fyldt på og på med bureaukrati og regler, der tager alt for meget tid fra kerneopgaven.
- Jeg kan desværre ikke garantere, at vi ikke vil opleve opråb fra pårørende igen. Det vil vi. Men jeg har forsikret de pårørende om, at regeringen nu tager fat om nældens rod og for det første sikrer, at ledere og medarbejdere kan lykkes bedre med at give ældre pleje og omsorg og for det andet, at vi fremover vil have fokus på at understøtte det gode samarbejde med de pårørende.
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Stor interesse for lånepulje: 14 kommuner låner penge til flere botilbudspladser17.9.2026 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Der har været stor interesse for den lånepulje, som skal give mulighed for at udvide kapaciteten på botilbudsområdet. 14 kommuner har fået lov til at optage lån til at udvide botilbudsområdet med 234 pladser. Lånepuljen er samlet på to mia. kr. i perioden 2027-2030.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
Regeringen vil styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed3.9.2026 10:43:25 CEST | Pressemeddelelse
Internationale studier indikerer, at LGBT+-personer er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne på tværs af Europa, USA og Canada. Samtidig kan mange opleve at blive misforstået eller afvist, når de søger hjælp, og flere udsættes for vold og chikane på gaden og i hjemløsemiljøer. Derfor vil regeringen nu styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed.
Socialminister: Ny hjemløsetælling er nedslående31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert andet år udkommer VIVE med en kortlægning af hjemløshed i Danmark. I dag udkommer en ny kortlægning, og den er socialminister Monika Rubin ikke tilfreds med. Hun havde forventet og håbet på at se en positiv effekt af hjemløsereformen, som trådte i kraft i 2023.
13 tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården får erstatning24.8.2026 14:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har indgået forlig med tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården. De personlige historier og ministeriets informationer viser, at der er sket omfattende og systematisk svigt under de 13 tidligere anbragtes ophold på børnehjemmet, som var underlagt statens tilsyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum