Mere orlov til tvillingeforældre
Regeringen ønsker at give forældre til tvillinger bedre orlovsvilkår. Et nyt lovforslag vil give forældrene 13 ekstra ugers orlov hver.
Der skal være bedre tid til at få styr på hverdagen og give tvillinger en god start på livet. Derfor fremsætter regeringen et lovforslag om at give forældre til tvillinger i alt 26 ekstra orlovsuger med barselsdagpenge.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
- Det er en stor livsomvæltning at blive forældre – ikke mindst til tvillinger. Det er derfor en vigtig prioritet for regeringen og aftalepartierne bag finansloven at hjælpe forældrene til de omkring 1.000 tvillingepar, der fødes hvert år.
- Der er allerede indført ekstra orlov til forældre, der får tre eller flere børn ved én fødsel. Vi er glade for, at det nu også kommer til at gælde for tvillingeforældre.
Lovforslaget udmønter den politiske aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik som en del af finansloven for 2023. Aftalepartierne har med aftalen ønsket at forbedre tvillingeforældres mulighed for at holde mere orlov sammen i børnenes første leveår.
Med lovforslaget fordeles de 26 ugers ekstra orlov med 13 uger til hver forælder, som skal afholdes inden børnene fylder 1 år. Lovforslaget indebærer samtidig, at reglerne vil omfatte alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption. Det vil sige, at reglerne erstatter de gældende regler om ekstra orlov til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. De nye regler gælder for børn, der er født eller adopteret den 1. maj 2024 eller senere.
Der er afsat 5 mio. kr. i 2023, 48 mio. kr. i 2024 og 95 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til forslaget.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum