Søren Brostrøm, Herlige Svend og Line Jensen taler om tis på Østre Gasværk Teater
Urininkontinens påvirker adskillige mennesker hver dag, men fylder alt for lidt i samfundsdebatten. Derfor har Østre Gasværk Teater i anledning af opsætningen af URINETOWN: The Musical indgået et samarbejde med læge og forsker Karen Ruben Husby, kulturformidler Lærke Skærlund og Herlev Hospital om at sætte fokus på urininkontinens.
I forbindelse med musicalen kan man til foråret opleve talken ’Tis og Tabu’ med tegner og forfatter Line Jensen og forfatter og instagrammer Sebastian Lynggaard, modereret af Søren Brostrøm.

URINETOWN: The Musical er en grotesk, tragisk og hysterisk sjov forestilling fyldt med kærlighed, håb, død og absurditet. Udover klimaet er temaer som kapitalisme, populisme, bureaukrati og social uretfærdighed omdrejningspunktet for den prisvindende musical.
Men nu inviterer Østre Gasværk Teater også et nyt tema på scenen. I samarbejde med blandt andet Herlev Hospital inviterer Østre Gasværk Teater til en underholdende talk om tis.
Urininkontinens påvirker adskillige mennesker hver dag. Mange går en stor bue uden om trampolinen, nogle skipper løbeturen, mens andre helt bliver hjemme af frygt for at den gullige væske skal ende som en våd plet på bukserne, i bekendtes sofa eller på gulvet i supermarkedet. Og så er der lugten…
Op mod hver anden dansk kvinde har urininkontinens i en eller anden form. Og mændene er også ramt. Taget i betragtning hvor almindelig en tilstand det er, fylder det alt for lidt i samfundsdebatten og omkring spisebordene.
At tisse i bukserne er ualmindeligt normalt, men noget kun de færreste taler om. Vi tror, at scenekunst og humor kan være med til at give os alle et sprog til at tale lidt mere om tis. Lige fra de diskrete strint ved et nys til trælse og gennemblødte underhylere, udtaler læge og forsker Karen Ruben Husby og kulturformidler Lærke Skærlund, initiativtagere til Tis og Tabu på Østre Gasværk Teater.
Jeg synes, at det er blæret, at en musical på Østre Gasværk Teater kan være med til at kaste lys på et tabu om tis og inkontinens. ’URINETOWN: The Musical’ er, ud over at være urimeligt sjov, også en komedie, som vil andet og mere end blot at få os til at grine. Arrangementer som dette er med til at minde om det. Verden er ikke sort/hvid og uden udfordringer. Det skal ikke forhindre os i at have det sjovt – netop derfor er der måske mere brug for det rigtige gode grin, udtaler teaterchef Søren Møller.
’Tis og Tabu’ kan opleves på Østre Gasværk Teater den 10. april. Søren Brostrøm moderer en humoristisk og mangfoldig snak om tis de gale steder med Line Jensen og Sebastian Lynggaard.
Jeg ser frem til at deltage i dette vigtige arrangement på Østre Gasværk Teater, som forhåbentlig kan hjælpe med til at bryde med det stigma og tabu, der er omkring urininkontinens, udtaler Søren Brostrøm.
Line Jensen er tegner, forfatter og i et tidligere liv grafisk designer. Hun blev kendt for at tegne moderskab og barsel fra sin absolut mindst glamourøse side på sin instagramprofil linejensenillu.
Omdrejningspunktet for Lines arbejde er det nære, det genkendelige. Livet i familien, de kampe og dramaer, der udspiller sig mellem mennesker, der kender hinanden (for) godt.
Sprækkerne mellem de mennesker, vi ønsker at være, og de mennesker, vi rent faktisk er.
Sebastian Lynggaard er manden bag Instagramprofilen herligesvend, som laver memes om alt fra hverdagens banaliteter til sexisme. Næsten 100.000 følger med i hans skarpe, underholdende og samfundsrelevante pastelunivers. Sidste år udgav Sebastian bogen ’Mandsforræder’. Her kigger han tilbage på de følelser, der opstår tidligt i unge drenge: mindreværd og skam, vrede og ensomhed. Hvad er det på godt og ondt, der forener mænd, og hvad hvis man begynder at snakke sammen? Hvordan går det egentlig?
Søren Brostrøm speciallæge og tidligere overlæge ved gynækologisk og obstetrisk afdeling og lektor ved Københavns Universitet. I dag seniorrådgiver for WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus. Gennem 12 år sad han i spidsen for Sundhedsstyrelsen herhjemme og blev landskendt under corona-pandemien.
URINETOWN: The musical har premiere den 22. marts på Østre Gasværk Teater.
Særarrangementet kan opleves den 10. april kl. 18.00 efterfulgt af forestilling. Køb billetter via www.urinetown.dk
Arrangementet er støttet af:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, K. Vinders Fond og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Kontakter
Pressekonsulent Kristina Sindberg
Tlf:24860184kristina@sindbergkommunikation.dkBilleder
Links
Østre Gasværk Teater
Centrum for innovativt musikteater og spektakulære musicals. Det er værket, der er stjernen.
- En del af Østerbro Teater
Morten Grundwalds Plads 1, 2100 København Ø
Følg pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Østre Gasværk Teater
DE VILDE KANINER: Her er castet, der skal fortolke Gnags’ udødelige klassikere i ny, stor teaterkoncert på Østre Gasværk Teater24.4.2025 09:13:01 CEST | Pressemeddelelse
Shaka Loveless, Søren Torpegaard Lund, Sofie Topp-Duus og en lang række etablerede sangere, dansere og musikere vil være at finde på scenen, når klassikere som Mr. Swing King, Danmark og Når jeg bliver gammel kan opleves i den helt nye forestilling DE VILDE KANINER – TEATERKONCERT GNAGS. Teaterkoncerten får premiere på Østre Gasværk Teater den 19. september 2025 og spiller fra den 7. januar 2026 i Musikhuset Aarhus.
Se videoen: Sting besøger Østre Gasværk Teater og optræder med castet i "THE LAST SHIP"20.3.2025 13:23:51 CET | Pressemeddelelse
I aftes besøgte den ikoniske musiker Sting Østre Gasværk Teater i København for at opleve sin egen musical, "THE LAST SHIP", opført for første gang på skandinavisk jord. Sting overraskede publikum ved at gå på scenen og optræde sammen med castet med titelnummeret fra forestillingen. Se videoen her
Østre Gasværk Teater og GAFFA indgår partnerskab17.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Østre Gasværk Teater er stolt over at kunne annoncere et nyt og strategisk partnerskab med Danmarks førende musikmedie, GAFFA. Partnerskabet har til formål at styrke hinanden, skabe fælles historier og arrangementer med musikken i fokus.
Broadway-hittet URINETOWN: The Musical opføres på Østre Gasværk Teater20.4.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
URINETOWN: The Musical, der til urpremieren blev nomineret til hele 11 TONY-statuetter og vandt for både bedste manuskript og bedste musik, er en grotesk, tragisk og hysterisk sjov miljøkomedie fyldt med kærlighed, håb, død og absurditet. Til marts 2024 kan musicalen opleves på Østre Gasværk Teater med Kurt Ravn i en bærende rolle samt navne som Julie Steincke, Sicilia Gadborg Høegh, Maria Skuladottir og Mads Rømer Brolin-Tani.
Banebrydende teknologi: Se demonstrationen af Østre Gasværk Teaters nye teknologi TheatreMax1.3.2023 17:06:02 CET | Pressemeddelelse
Østre Gasværk Teater ønsker at nytænke måden, teater skal opleves på. Derfor introduceres nu teknologien TheatreMax, der skal bringe hele teateret i spil under forestillingerne og forstærke helhedsoplevelsen for publikum i kraft af flere innovative tekniske løsninger. TheatreMax kan lige nu opleves i forestillingen HAIR på Østre Gasværk Teater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum