RUC og DFDS samarbejder om grøn teknologi og bæredygtighed til søs
18.1.2024 08:00:00 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet og logistikvirksomheden DFDS har indgået en partnerskabsaftale, som skal bidrage til nye grønne løsninger i skibsfarten og den øvrige transportsektor.

Hvordan kan færger, fragtbåde og containerskibe mindske deres CO2-udslip og undgå unødig belastning af miljøet? Roskilde Universitet vil fremover skrue op for samarbejdet med en af Danmarks store logistikvirksomheder, DFDS, for at søge svar på nogle af disse spørgsmål.
DFDS samarbejder allerede med Roskilde Universitets forskere i Center for Maritim og Marin Forskning og i ROROGreen-projektet, som er støttet af Innovationsfonden. Her er målet, at digitale løsninger skal optimere håndteringen af trailere og containere i havnene og derved reducere CO2-udslippet. Fremover er planen at udbygge samarbejdet, så der fx også kommer flere studerende i projekt- eller praktikforløb i rederiet.
”Jeg ser rigtig gode muligheder. Det er oplagt at fortsætte samarbejdet inden for det digitale område, men jeg tænker også, at universitetets viden om fx grøn økonomi, kulturmøder, virksomhedsledelse og bæredygtig omstilling kan danne baggrund for værdiskabende samarbejder og projekter,” siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet.
Grøn omstilling i DFDS
DFDS driver en række færgeruter i Nordsøen, Østersøen, Den Engelske Kanal og Middelhavet og har desuden en logistikdivision, der transporterer gods rundt i hele Europa. Virksomheden har i alt cirka 12.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande.
”Det er vigtigt for DFDS at opsøge samarbejdspartnere og initiativer, der kan være med til at udvikle nye og bedre løsninger. Vi har en lang historie med partnerskaber på klima- og miljøområdet, og vi ønsker løbende at accelerere den grønne omstilling og omdanne vores forretning til at være endnu mere digital og bæredygtig. Vi ser partnerskabet med RUC som et vigtigt element i denne strategi. Ingen kan gøre alt alene,” siger Mads Bentzen Billesø, Head of Innovation & Partnerships.
Den første konkrete aktivitet bliver et møde mellem forskere og DFDS i maj, hvor mulige konkrete samarbejdsprojekter skal diskuteres. Til efteråret vil DFDS desuden invitere studerende til at lave projekter med fokus på digitale problemstillinger.
Læs mere om ROROGreen-projektet
Læs mere om Center for Maritim og Marin Forskning
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
Nyt masterforløb skal ruste Danmark mod kriser og trusler16.9.2026 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet tager imod det første hold studerende på et nyt masterforløb i samfundssikkerhed og totalberedskab – det første af sin art i Danmark. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen deltager i åbningen.
Årets æresalumne på Roskilde Universitet er Lars Frelle-Petersen16.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør en god leder – og hvad undervurderer ledere ofte? Departementschef Lars Frelle-Petersen deler sine erfaringer. Han modtager i år Roskilde Universitets æresalumnepris.
Roskilde Universitet og Sjællands Universitetshospital indgår strategisk partnerskabsaftale15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målet med det strategiske samarbejde er at udvikle, igangsætte og drive indsatser inden for parternes kerneområder til gavn for regionen.
Nyt værktøj skal styrke samarbejde mellem Danmark og Tyskland10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, bliver Østdanmark og Nordtyskland knyttet langt tættere sammen. Men en tunnel skaber ikke i sig selv en sammenhængende region. Derfor har Roskilde Universitet som led i det dansk-tyske Interreg-projekt Dannelsesregionen udviklet Femern Bælt Kompasset – et nyt værktøj til organisationer, der samarbejder på tværs af grænsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum