Flere nye legepladser i fængsler skal hjælpe børn af indsatte
18.1.2024 06:00:00 CET | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Nye besøgsfaciliteter skal gøre det til en bedre oplevelse for børn at besøge forældre i fængsler og arresthuse landet over.

Mellem 4000 og 7000 må hver dag undvære enten far eller mor, fordi de er indsat i et af landets fængsler eller arresthuse. Og for mange børn kan besøg bag murene være eneste mulighed for at bevare en tæt og fysisk kontakt.
Derfor har kriminalforsorgen bygget flere nye legepladser. Senest i Jyderup Fængsel og Enner Mark fængsel. Også Kragskovhede Fængsel åbnede en ny legeplads i sommeren 2023 ligesom flere legepladser er på vej.
Legepladserne er vigtige skridt mod kriminalforsorgens målsætning om, at børns besøg hos forældre eller pårørende i kriminalforsorgens institutioner skal være så gode som mulige, og at børnene i mindst mulig grad skal lide under deres forælders/pårørendes fængsling.
- Når et familiemedlem kommer i fængsel, påvirker det hele familien – særligt børnene, som ufrivilligt bliver ramt af forældrenes kriminalitet og skal vænne sig til en hverdag med en far eller mor i fængsel. Jeg mener klart, at vi som samfund skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de børn. Så de får et godt forhold til deres forældre og ikke havner samme sted som deres mor eller far senere i livet. Derfor er jeg rigtig glad for, at der nu står nye legepladser klar i tre fængsler rundt om i landet, som kan sikre bedre rammer for børnenes besøg. Legepladserne er blot ét af flere tiltag, som skal være med til at skabe bedre forhold for de mange børn landet over, som har en mor eller far i fængsel, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
De nye legepladser glæder også direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen:
- Det er hårdt for et barn, når deres far eller mor er indsat, og vi ved omvendt, at forholdet til familien kan være afgørende for, at de indsatte kommer ud af den kriminelle løbebane efter endt afsoning. Derfor er det vigtigt, at vi tilbyder nogle gode rammer både for barnets skyld og for, at de indsatte kan bevare kontakten til deres familier, mens de afsoner. Her kan legepladserne være vigtige for at også børn har lyst til at besøge pårørende i fængsler, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Foruden nye legepladser har en del andre fængsler allerede børnevenlige uderum.
Derudover har de fleste steder også familiebesøgsrum. Dér, hvor der ikke er familiebesøgsrum er der adgang til legetøj, spil og andre ting, som kan give børn i alle aldre og deres forælder noget at være sammen om under besøget.
Åbningen af flere af de nye legepladser er blandt andet et resultat af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-2025, hvor der blandt andet har været fokus på at forbedre vilkårene for børn af indsatte.
Baggrund og fakta:
- Etableringen af de forbedrede besøgsfaciliteter og legepladser i Jyderup Fængsel, Herstedvester Fængsel og Kragskovhede Fængsel er et resultat af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-2025.
- Elementerne til den nye legeplads i Enner Mark Fængsel er lavet af indsatte i værkstedet i Renbæk Fængsel.
- De indsatte i danske fængsler har krav på minimum et ugentligt besøg af mindst én times varighed, men det tilstræbes at give tilladelse til yderligere besøg, hvis rammerne tillader det.
- I 2005 anslog Det Kriminalpræventive Råd, at der konstant er mellem 4.000 og 7.000 børn i Danmark, som har mindst én forælder i fængsel (jf. rapporten "Fængsledes børn, en udsat gruppe").
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Fangekorets fremtid er sikret16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler sikrer i samarbejde med Café Exit Fangekorets fremtid og ansætter samtidig en national musikkoordinator, der skal lede musikprojekter på tværs af fængsler og arresthuse i hele landet.
Markant flere kan nu afsone med fodlænke15.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 15. februar kan flere dømte afsone med fodlænke. Det forebygger ny kriminalitet og frigiver samtidig kapacitet i fængslerne.
219 års fængselsstraf overført til afsoning i udlandet28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange års fængselsstraf blev i 2025 flyttet fra danske til udenlandske fængsler. 43 udenlandske afsonere er blevet overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres domme. De har tilsammen 219 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
Justitsministeren åbner Danmarks største fængsel7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af 200 nye pladser bliver Sdr. Omme Fængsel landets største fængsel for afsonere med i alt 422 pladser.
Rekordmange vil være fængselsbetjent5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum