Ny undersøgelse fra SDU: Det frivillige foreningsliv spiller en særlig vigtig rolle i de mindste landdistrikter
Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Men der er også udfordringer i landdistrikterne, som civilsamfundet har vanskeligt ved at løse, viser forskning fra Syddansk Universitet (SDU).

Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Men der er også udfordringer i landdistrikterne, som civilsamfundet har vanskeligt ved at løse, viser forskning fra Syddansk Universitet (SDU).
SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) har netop offentliggjort en omfattende undersøgelse af, hvordan civilsamfundet (foreninger, frivillige organisationer og borgerinitiativer) kan spille en rolle i at understøtte udviklingen i landdistrikterne.
Undersøgelsen består af undersøgelser af foreningers og borgeres villighed til at bidrage til den lokale udvikling - samt casestudier af otte lokalområder i fire udvalgte kommuner.
Forskningsprojektet viser først og fremmest, at både borgerne og foreningerne bidrager stærkt til den lokale udvikling. Civilsamfundet sørger for aktiviteter, der bringer borgerne sammen, og der er også i undersøgelsen gode eksempler på, hvordan civilsamfundet engagerer sig i at understøtte mødesteder og forretninger med succes.
Således er det i Visby i Tønder Kommune og Thise i Skive Kommune lykkes at holde liv i lokale butikker med markante indsatser fra civilsamfundet. Lokale mødesteder er etableret. I Jordløse i Assens Kommune er der i en nedlagt skole etableret ’Landsbyens hus’ - og i Mern i Vordingborg Kommune er der etableret et ’Egnshus’.
Interessante forskelle imellem de mindste og lidt større byer i landdistrikterne
- Resultaterne fra projektet viser dog, at der er stor forskel på villigheden til at bidrage til lokalsamfundets udvikling i de mindste lokalsamfund på under 1-3.000 indbyggere og de lidt større byer med 5-10.000 indbyggere, fortæller Evald Bundgaard Iversen, centerleder i CISC.
Blandt foreningerne i de mindre landdistrikter er der for eksempel 33% af foreningerne, der er helt enige i, at foreningen altid vil engagere sig i opgaver, som har betydning for lokalsamfundets bevarelse og udvikling. Det tilsvarende tal for de lidt større byer er kun 17%.
- Der er grund til at understrege, at civilsamfundet spiller en væsentlig rolle i udviklingen i landdistrikterne. Men casestudierne viser også, at der på tværs af lokalområderne er en fortsat tendens til aldrende befolkning og faldende befolkningstal, som gør det svært at opretholde institutioner og virksomheder, fortæller Evald Bundgaard Iversen.
Kan skabe mere liv og aktivitet - men ikke vende den demografiske udvikling
Undersøgelsen viser altså, at civilsamfundet især bidrager især til projekter, der gør lokalområderne bedre steder at bo i, for dem der allerede bor der. Men de forskellige frivillige initiativer bidrager i mindre grad til at løse de underliggende demografiske og strukturelle udfordringer.
- For eksempel er der blandt casestudierne ikke eksempler på, at det er lykkes at tiltrække nok familier med børn til, at tendensen mod en faldende og aldrende befolkning ændres. På den baggrund er grund til at forholde sig realistisk til, hvilke opgaver civilsamfundet kan og skal kunne løse, siger Evald Bundgaard Iversen.
Giv mere indflydelse og handlefrihed til de frivillige lokale kræfter
- En af grundene til, at det er vanskeligt for civilsamfundet at overtage kollektive opgaver, er måske, at de inddrages for sent og ikke får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan de skal inddrages og på hvilke opgaver, civilsamfundet kan løse, siger Evald Bundgaard Iversen.
- Derfor er det også vores anbefaling, at man lokalt afvikler forsøg med, at civilsamfundet får mere at skulle have sagt – og at foreninger får mulighed for at byde ind inden omfanget af institutions- og virksomhedslukninger samt fraflytningen er så omfattende, at udviklingen ender med at være for vanskelig at modvirke, forklarer han.
CISC’s undersøgelse stiller skarpt på, hvad der skal til, hvis kommuner, foreninger og borgere i endnu højere grad skal understøtte den kollektive opgaveløsning med bidrag fra civilsamfundet i landdistrikterne.
Anbefalingerne går blandt andet på, at
- det er nødvendigt at prioritere indsatserne
- både kommuner, foreninger og borgere skal investere tid og ressourcer i at udvikle og implementere de holdbare løsninger
- det er helt afgørende at kommuner, foreninger og borgere bakker op om de lokale mødesteder.
Om undersøgelsen
Forskningsprojektet ”Civilsamfundets betydning for udvikling i landdistrikter" er gennemført af forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik.
- Undersøgelsen ser nærmere på den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter.
- Projektets overordnede forskningsspørgsmål er: Under hvilke former og vilkår kan civilsamfundet - under nye samfundsmæssige betingelser - fremme lokal udvikling i landdistrikter?
- Data er indsamlet via spørgeskemaundersøgelser i Assens, Skive, Tønder og Vordingborg kommuner.
- 537 foreninger og i alt 6295 enkeltpersoner deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover blev der gennemført casestudier af 8 lokalområder.
Projektet er støttet af forskningsmidler (i alt kr. 719.495,00) fra landdistriktspuljen bevilliget af Plan- og Landdistriktsstyrelsen samt med kr. 50.000 fra hver af de fire deltagende kommuner (Assens, Skive, Vordingborg og Tønder).
Nøgleord
Kontakter
Evald Bundgaard Iversen
Lektor og centerleder, CISC
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Mobil 61 66 48 66
eiversen@health.sdu.dk
Bjarne Ibsen
Professor Emeritus, CISC
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Mobil 27 28 99 04
bibsen@health.sdu.dk
Billeder

Links
Om CISC
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) er et forskningscenter under SDU's Institut for Idræt og Biomekanik. CISC beskæftiger sig med samfundsvidenskabelig forskning i bevægelser og de sociale og samfundsmæssige vilkår herfor. CISC gennemfører forskningsprojekter og evalueringer for kommuner, offentlige institutioner og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Henning G. Kruses Fond donerer markant bygning i Esbjerg til SDU13.3.2025 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Pr. 1. maj 2025 overdrager Henning G. Kruses Fond den markante ejendom på Sædding Strandvej 18 i Esbjerg til Syddansk Universitet. Bygningen har tidligere været pioneren og erhvervsmanden Henning G. Kruses privatbolig og har siden hans bortgang i 2022 været ejet af Henning G. Kruses Fond. Nu skal huset danne ramme om forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Thomas Emil Andersen udnævnes til professor i medicinsk mikrobiologi12.3.2025 09:19:50 CET | Pressemeddelelse
Thomas Emil Andersens tværfaglige forskning indenfor mikrobiologien vil fortsætte i den nye stilling, og hans erfaring fra de seneste 20 år vil hjælpe med at løfte OUH og SDU’s forsknings- og innovationsstrategi.
Jakob Grauslund tiltræder som ny institutleder for IRS ved Syddansk Universitet7.3.2025 11:18:04 CET | Pressemeddelelse
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har pr. 1. april ansat en ny institutleder for Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS). Jakob Grauslund har hidtil været ledende overlæge, klinisk professor og forskningsleder ved Klinisk Institut, Forskningsenheden for Oftalmologi.
Forfatter Solvej Balle og professor Hans Fink modtager ny-indstiftede filosofi-priser4.3.2025 11:39:40 CET | Pressemeddelelse
De to helt nye priser, Høffding-Prisen og Årets Thott, uddeles for første gang ved Dansk Filosofisk Selskabs Årsmøde. Priserne går til hhv. professor emeritus Hans Fink og forfatter Solvej Balle for fremragende indsatser i dansk filosofi. Priserne består af et diplom og ledsages i af et originalt værk udført af grafiker Lea Hoffmann og overrækkes lørdag 7. marts på SDU.
Tatoveringer kan hænge sammen med øget kræftrisiko3.3.2025 10:22:56 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra danske tvillingepar har forskere fra Syddansk Universitet fundet tegn på, at tatoveringsblæk muligvis øger risikoen for hud- og lymfekræft. Det skyldes, at tatoveringsblæk ophobes i lymfeknuder. Fundet rejser nye spørgsmål om tatoveringers langsigtede konsekvenser for helbredet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum