DGI flytter landskontoret ind midt i Vejle by
17.1.2024 14:26:35 CET | DGI | Pressemeddelelse
DGI’s nye landskontor får adresse på Havneparken 14 A-C, få minutters gang fra Vejle Banegård. Handlen er netop blevet tinglyst, og DGI forventer at flytte fra Vingsted inden 2026.
Nu er det afgjort: DGI’s landskontor flytter fra Vingsted til en yderst centralt placeret kontorbygning blot 200 meter fra Vejle Station. DGI har underskrevet en købsaftale med PFA, der hidtil har ejet kontorbygningen, og handlen er blevet tinglyst.
”Vi er rigtig glade for, at der nu er en afklaring omkring flytningen af DGI’s landskontor, ikke mindst for DGI’s medarbejdere, der kan se frem til gode og tidssvarende forhold med flere mødelokaler og fleksible indretningsmuligheder. Og så har bygningen en meget central placering i Vejle tæt på offentlig transport, hvilket er vigtigt for os,” siger Søren Hjørlund, der er direktør for stabsfunktionerne i DGI.
DGI’s bygning i Vingsted er solgt
DGI har gennem noget tid arbejdet for en flytning af DGI’s landskontor, der pt er beliggende på to forskellige lokationer i Vingsted vest for Vejle. I december 2022 blev DGI’s bygning på Vingsted Skovvej 1 solgt til naboen, VINGSTED hotel & konferencecenter, med virkning fra 1. januar 2023. DGI har siden boet til leje i bygningen, og lejemålet kan fortsætte, indtil DGI skal flytte.
Den bygning, DGI nu har købt, ligger lige ved Vejle Station i det område, som tidligere blev anvendt af slagteriet Tulip. En del af bygningen er opført i 1940 og har været administration for Tulip. Bygningen blev bygget om i 2002, hvor der også kom en tilbygning.
Ombygning og renovering
DGI har haft en god proces med PFA i forbindelse med handlen, og DGI overtog formelt bygningen 1. januar 2024. Landskontoret ventes dog først at flytte til den nye lokation i slutningen af 2025. Det skyldes, at der er lejere i bygningen, og der venter en del ombygninger og renovering, inden DGI’s medarbejdere kan flytte ind.
”Bygningen skal renoveres både inde og ude, så vi kan udnytte pladsen optimalt til gavn for medarbejderne. Der skal blandt andet sættes nye vinduer ind, en elevator skal flyttes, og der skal foretages en række andre forbedringer. Vi forventer, renoveringen er færdig, så vi kan flytte ind senest ved årsskiftet til 2026,” siger Søren Hjørlund.
DGI har tidligere deltaget i et udbud fra Vejle Kommune om at bygge et nyt landskontor i området omkring Vejle Bibliotek og DGI Huset. Men i december meddelte DGI Vejle Kommune, at man trak sig for udbuddet, blandt andet på grund af, at stigende byggepriser gjorde et nybyggeri for dyrt.
DGI’ere fra hele landet kan mødes i det nye landskontor
Når DGI flytter til kontorbygningen i Vejle imødekommes et stort ønske fra DGI’s hovedbestyrelse og direktion, nemlig at medarbejdere og folkevalgte fra hele landet fremover kan mødes i landskontorets lokaler.
”Vi får en moderne og rummelig arbejdsplads, hvor der er god plads til medarbejderne. Samtidig er der det kæmpestore plus, at vi DGI’s medarbejdere og folkevalgte får mulighed for at samles på tværs af landet i DGI’s landskontor i bygningen. Det glæder vi os rigtig meget til,” siger Søren Hjørlund.
Fakta om købet af DGI’s kommende landskontor
- Adressen er Havneparken 14 A-C
- Bygningen har et samlet etageareal på 3.307 kvadratmeter, hvoraf kælderen udgør 716 kvadratmeter.
- I bygningen er der udover kontorfaciliteter en række mødelokaler, herunder et auditorium med cirka 100 siddepladser, kantine med eget køkken, tagterrasse og parkeringspladser.
- Købssummen er 36 mio. kr., og handlen blev tinglyst 15. januar.
- Det er Colliers afdeling i Vejle, der har formidlet salget.
Nøgleord
Kontakter
Søren Hjørlund, direktør for stabsfunktionerne i DGI, tlf. 2333 8512.
Majbritt Andersen, pressechef i DGI, tlf. 2129 4115.
Billeder

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,7 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DGI åbner nyt landskontor: Store ambitioner for nyt samlingssted17.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DGI åbner fredag den 17. april nyt landskontor i Vejle Centrum. Landskontoret skal være et samlingssted for alle, der udvikler og styrker idrætsforeningerne.
DG: Alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber.21.3.2026 14:28:49 CET | Pressemeddelelse
DGI bakker op om Socialdemokratiets udspil om, at alle børn og unge skal ind i frivillige fritidsfællesskaber
Alle børn skal gå til en fritidsaktivitet i Bispebjerg12.3.2026 15:45:16 CET | Pressemeddelelse
Fælles pressemeddelelse fra Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn. Når børn går til en fritidsaktivitet, får de ofte både nye venner, større selvtillid og et fællesskab at være en del af. Derfor styrkes samarbejdet mellem Tagensbo Skole og det lokale fritidsliv i Bispebjerg nu med to nye indsatser.
Ny national mission: Alle børn skal have et fritidsfællesskab25.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn står uden et fritidsfællesskab efter skoletid. Det skal en ny national Fritidsmission ændre.
Ny rekord: Over 140.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger18.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er deltagerrekord til DGI’s traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI står bag 95 opvisningsdage over hele landet, de første den 22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum