Fjern sne og is uden at skade miljøet
Vejsalt er skidt for både grundvand, flisebelægning, bygninger, træer og hundepoter, og flere kommuner forbyder eller opfordrer derfor til helt at undgå det. Vil man have et mere miljøvenligt alternativ, kan man gå efter svanemærkede tømidler.

Det kolde januarvejr medfører isglatte veje, fortove og indkørsler – og hårdt arbejde for husejere, der er forpligtede til at rydde sne og sørge for, at der ikke er glat på områder, hvor andre færdes. Mange danskere bruger vejsalt til at fjerne is, og det estimeres ifølge GEUS, at der i Danmark bliver spredt omkring 300.000 tons vejsalt hvert eneste år. Men der er faktisk alternativer til det miljøskadelige glatførebekæmpelsesmiddel.
- Tømidler med Svanemærket skal leve op til en række skrappe krav til miljø, klima, sundhed og kvalitet. Det sikrer et produkt, som er mindst lige så effektivt som vejsalt, men som ikke ødelægger grundvandet, skader træer og planter, giver ømme hundepoter eller sætter grimme rande på fodtøjet, siger Rina Ronja Kari, marketing- og kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Svanemærkede tømidler fjerner is på flade arealer og hindrer ny isdannelse – præcis som vejsalt, men de er mere skånsomme for både natur og miljø. Det skyldes bl.a. skrappe krav til brugen af kemikalier og tungmetaller, som kan være skadelige for mennesker og miljø, og tømidlet må ikke være baseret på kloridholdige salte, som skader træer og planter. Svanemærkede tømidler er samtidig biologisk letnedbrydelige, og der er også stillet krav om, at tømidlerne skal være effektive.
5 gode grunde til at vælge et svanemærket tømiddel:
- Smelter isen mindst lige så effektivt som vejsalt.
- Er mere miljøvenligt og ødelægger ikke grundvandet.
- Skader ikke træer, hække og andre planter.
- Er mildere over for fliser, bygninger og metaller på fx biler og cykler.
- Giver ikke ømme hundepoter.
FAKTA
Også kommuner, der anvender store mængder af snebekæmpelsesmidler, kan med fordel anvende svanemærket tømiddel og dermed skåne miljøet for det skadelige vejsalt.
Vejsalt har desuden vist sig at have begrænset virkning og ikke kunne smelte isen, når temperaturen når under minus 10 grader. Der findes svanemærkede alternativer, der markedsføres til at virke ned til -18/-19 grader.
Furesø Kommune bruger bl.a. svanemærkede produkter til at bekæmpe is og sne, hvilket blev fremhævet, da kommunens gartnere modtog Bytræprisen 2023.
Svanemærkets krav til tømidler er netop blevet strammet. De nye kriterier blev lanceret i december 2023 og omfatter tømidler til at fjerne is og sne på flade områder, forhindre yderligere isdannelse eller opretholde friktion på fx landingsbaner i lufthavne, veje, broer og cykelstier.
Se kravene her: https://www.svanemaerket.dk/krav/tomidler-063
Her kan du finde svanemærkede tømidler
Se udvalget af svanemærkede tømidler her:
https://www.svanemaerket.dk/produkter/bil-bad-bus-og-tog-ml553/tomidler-ml591?country=Danmark
OM SVANEMÆRKET
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden. Læs mere på https://www.svanemaerket.dk/forbruger
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:39 96 61 06Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder

Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU-Blomsten
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Flere danske campingpladser opnår EU Ecolabel25.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af campingpladser, der bliver certificeret med EU Ecolabel, fortsætter med at vokse. Alene i løbet af foråret har tre campingpladser opnået det officielle miljømærke.
Er der uønsket kemi i din solcreme?23.6.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcreme er nødvendigt for at beskytte sig mod solens stråler, men kan samtidig indeholde uønsket kemi. Derfor er det en god idé at vælge sin solcreme med omtanke og undgå at købe den i udlandet, hvor 1 ud af 10 danskere ifølge en ny undersøgelse køber den.
Nu kan festivaler og andre events svanemærkes7.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan du gå til koncert, konference eller sportsstævne, som er lidt grønnere. Nu kan events nemlig opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Sådan holder du lidt grønnere ferie4.6.2025 06:21:30 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø og klima. Faktisk udleder danskernes ferier hvert år over ni millioner tons drivhusgasser, viser en analyse fra CONCITO. Der er derfor god grund til at tage gode grønne vaner med i bagagen.
Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker20.5.2025 13:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl.a. betyder, at der fra den 27. september 2026 bliver forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag. Der bliver ligeledes skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum