Ungdomsringen

150 bands og 3000+ unge på musikfestival – helt uden alkohol!

Del

Ungdomsringens Musikfestival afholdes i januar for 32. gang, og selvom verden har forandret sig siden starten af 80erne, er festivalens dna stadigvæk det samme - et stort livemusik-arrangement med fokus på fællesskabet. Men i en tid, hvor unges festkultur debatteres heftigt, vækker festivalens evne til at afholde et alkoholfrit arrangement opsigt. »Vi har brug for oplevelser af høj kvalitet som et alternativ til festkulturen«, siger talsperson for festivalen.

Unge optræder på scenerne til Ungdomsringens Musikfestival i Nordkraft, Aalborg
Unge optræder på scenerne til Ungdomsringens Musikfestival i Nordkraft, Aalborg Ungdomsringen

Når 150+ bands og 3000+ unge fra hele landet omdanner kulturhuset Nordkraft i Aalborg til Nordens største ungdomsmusikfestival, vil de fem scener hovedsageligt være fyldt med glade og spændte unge. Meget lig de store kendte musikfestivaler, der hvert år afvikles i sommermånederne.

Men selvom festivalen har meget til fælles med Roskilde Festival, Northside og alle de andre, adskiller den sig alligevel særligt på et punkt. Den har altid været alkoholfri. I en tid, hvor unges alkoholvaner fylder i debatten og flere unge siger fra overfor festkulturen, er det »værd at bemærke«, siger talsperson for Ungdomsringens Musikfestival Pia Meidahl Lundholm Villadsen.

Svært at finde et godt alternativ
»I det fritidstilbud, hvor jeg er chef til dagligt, hører jeg oftere nu end tidligere unge, der gerne vil sige fra overfor den danske festkultur, men de har svært ved at finde et alternativ. Det gør, at de ofte ender med at tage til et arrangement med alkohol alligevel, fordi det er der, vennerne er. Som voksne i Danmark er mange af os bærere af den traditionelle danske festkultur, derfor har vi ekstra stort ansvar for at lytte, når de unge vil noget andet«

»Vi skal blive bedre til at afholde alkoholfrie arrangementer for unge i weekenden, og de skal være af høj kultur- og oplevelsesmæssig kvalitet, ellers gider de unge ikke komme. Og de (unge red.) skal selvfølgelig stadigvæk have mulighed for at skeje ud og prøve grænser af«, siger Pia Villadsen.

Hvordan musikfestivalen kan lykkedes med at samle så mange bands og unge i to dage uden alkohol, har Ph.d. studerende i pædagogisk psykologi og forsker i ungdomsliv og ungdomsklubber på Aarhus Universitet Christoffer Schultz et bud på.

Skaber noget sammen
»I interessefællesskaber får de unge mulighed for at opleve og skabe noget sammen. I pædagogikken taler vi om ’et fælles tredje’, altså noget du er fælles om i et givent fællesskab. Vil du lave alkoholfrie alternativer til ungdomsfesterne på gymnasierne og andre ungdomsinstitutioner, synes jeg med fordel, man kan kigge på, hvordan Musikfestivalen og andre pædagogiske institutioner lykkedes med at lave events af høj kvalitet med en interesse som et fælles tredje«, siger forskeren.

»Og så skal man ikke glemme, at musik kan være medvirkende til, at nogle unge får nemmere ved at vise følelser, og giver dem mulighed for at prøve sig selv af som menneske«, siger Christoffer Schultz.

Netop musikkens evne til at samle unge på tværs af køn og det særlige frirum, der opstår på en festival, kan Pia Villadsen tale med om.

»Jeg ser stadigvæk grunge-bølgens alternative tøjvalg og lidt oprørske musikstil trives i bedste velgående som en subkultur på festivalen. Men for nogle unge kan det være svært at have selvtilliden til at udtrykke sig selv kunstnerisk i hverdagen. Så kommer de på festivalen og ser hov, der er nogle andre unge, der har grønt hår og nitter på tøjet, så tør man godt selv have den store ørering i, eller de sorte læderstøvler på, når man kommer hjem.«

»Derfor er deltagelse fra hele landet vigtig for os. At der kommer unge fra hele Danmark og Grønland er med til at give udsyn og kan resultere i større selvtillid og modet til at turde afprøve sig selv, når man kommer hjem.«

Derudover peger Pia Villadsen på vigtigheden af, at arrangementet er af høj kvalitet.

Tager de unge seriøst
»Hos os er rammerne professionelle. Lyd, lys og scenografi er det samme på de store scener, som hvis Andreas Odbjerg eller Topgunn skulle spille. Og så er vores stagecrew meget opmærksomme på at behandle de unge optrædende som musikere. Både før, under og efter, de optræder. Ja, jeg tror bare, at vi tager de unge og deres drømme seriøst, og det smitter af på hele stemningen og gør, at de har lyst til at komme igen« siger Pia Villadsen

Fakta
Ungdomsringens musikfestival afholdes for 32. gang i Aalborg d. 19.-20. januar 2023. De sidste mange år i kulturhuset Nordkraft. Der er gratis adgang for publikum. Festivalen er arrangeret af Ungdomsringen og støttet af Aalborg kommune, UngAalborg og Center for tværfaglig forebyggelse.

Kontakter

Billeder

Unge optræder på scenerne til Ungdomsringens Musikfestival i Nordkraft, Aalborg
Unge optræder på scenerne til Ungdomsringens Musikfestival i Nordkraft, Aalborg
Download

Om Ungdomsringen

En forening for fritids-, ungdomsklubber og ungdomsskoler, der arbejder for, at alle unge har mulighed for at tage aktivt del i organiserede fritidsfællesskaber. Fordi fritid skaber fremtid!

Følg pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ungdomsringen

Unge i fokus: Ny politisk agenda for fritidsområdet sætter kurs mod inklusion og trivsel12.4.2024 06:55:37 CEST | Pressemeddelelse

Unge skal inddrages i alle beslutninger der vedrører dem selv, alle unge i Danmark skal have adgang til fritids- og ungdomstilbud, og fritids- og ungdomsområdet skal have en selvstændig formålsparagraf. Sådan lyder de tre anbefalinger, som både folketingspolitikere, kommunalpolitikere, forskere og pædagogisk personale blev enige om på Ungdomsringens konference på Christiansborg den 11. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye