Endnu et travlt år for dyrene i Århus
2023 blev et travlt år for Dyrenes Beskyttelses internaters arbejde med at hjælpe svigtede dyr på fode og få dem ud i nye, kærlige hjem. Dyrenes Beskyttelses internat i Århus fandt nye hjem til rekordmange dyr.

Dyrenes Beskyttelses internater har haft et travlt år. En opgørelse fra de ni internater viser, at der er fundet nye hjem til 8.498 dyr i 2023. Disse mange dyr har kunnet mærkes på internatet i Århus, hvor de fandt hjem til 1130 dyr i 2023. Det er 162 flere dyr end året før, og travlheden har kunnet mærkes.
- 2023 har været et travlt år, hvor vores kapacitet ofte blev udfordret. Vores stolthed over at placere så mange dyr i deres fremtidige hjem er ubeskrivelig. Denne indsats ville ikke have været mulig uden det uundværlige bidrag fra vores engagerede medarbejdere og de utallige frivillige, der har knoklet på internatet, siger Rolf Nordentoft, internatleder på Dyrenes Beskyttelses internat i Århus.
Dyreinternatet formidlede flest katte, men også mange kaniner og hunde. I 2023 fik 864 katte, 72 hunde, 89 kaniner og 97 mindre dyr som marsvin, fugle og hamstere nye gode hjem fra internatet i Århus.
Særligt de 19 hunde, som kom i starten af året, har fyldt en del. Hundene kom fra et hjem, hvor de havde haft minimal kontakt med mennesker, og det var derfor et stort arbejde at gøre dem trygge og klar til adoption.
- Vi har brugt mange timer året igennem på hundene, men det er heldigvis lykkedes at få dem alle videre til nye familier nu, hvor de har det godt, så det er jeg virkelig stolt af, siger Rolf Nordentoft.
Frivillige gør en stor forskel
For at kunne rumme især de mange katte får Dyrenes Beskyttelse Århus hjælp af deres store netværk af plejefamilier. Cirka 187 plejefamilier tager sig især af kattemødre med killinger og moderløse killinger. Når killingerne er 12 uger gamle, kan de klare sig uden deres mor og kommer ud i nye hjem.
- Plejefamilierne er afgørende for vores succes, da vi uden dem ikke kunne nå ud til så mange dyr. Der skal derfor lyde en stor tak herfra. Plejefamilierne er med til at sikre, at vores dyr begynder deres nye liv med kærlighed og omsorg, siger Rolf Nordentoft.
Det er ikke kun plejefamilierne, men også de frivillige kredsformænd, som har gjort en stor forskel. De har bidraget overalt, hvor der har været brug for det, om det så har været transport, samtaler med borgere eller andre opgaver. Derudover er alle de frivillige på internatet en uvurderlig del af hverdagen. De hjælper med at lufte hunde, passe dyr og tage telefonen.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum