Danmark har givet yderligere humanitær støtte til akutte katastrofer og klimakriser verden over
Behovet for nødhjælp i form af blandt andet adgang til rent vand og basale sundhedsydelser og fødevarer var igen i 2023 rekordhøjt. Det skyldes udbrud af nye og forværrede konflikter, naturkatastrofer, økonomisk kriser og ustabilitet. Derfor har regeringen ved udgangen af 2023 givet yderligere humanitær støtte på 224,5 millioner kroner til indsatser i akutte kriser verden over.
Støtten går blandt andet til nogle af de fattigste lande såsom Sudan, Etiopien og Afghanistan. Den nye støtte bidrager desuden til at håndtere de alvorlige humanitære konsekvenser af situationen i Israel og Palæstina, som påvirker nabolandene.
Det nye humanitære bidrag går til:
- at støtte FN’s og Røde Kors Bevægelsens nødhjælpspuljer, som sætter hurtigt ind i forbindelse med akutte kriser såsom naturkatastrofer samt underfinansierede og oversete kriser.
- et nyt bidrag til det borgerkrigsplagede Sudan og nabolandene, herunder særligt Egypten, som lider under den flygtningekrise borgerkrigen har skabt.
- at støtte Etiopien, som kæmper med konsekvenserne af oversvømmelserne fra El Niño.
- at afhjælpe den forværrede humanitære situation i Afghanistan
- at støtte syriske flygtninge og sårbare værtssamfund i Libanon, Jordan, Tyrkiet og Egypten, samt internt fordrevne i Libanon som følge af situationen i Israel og Palæstina.
- at forebygge en miljøkatastrofe i det Røde Hav som konsekvens af evt. olieudslip fra et strandet olietankskib ud fra Yemens kyst.
- At støtte fremme at privatsektorløsninger i langvarige fordrivelsessituationer
- at afhjælpe det humanitære pres i nabolandene til Israel og Palæstina som følge af konflikten
Baggrund
364 millioner mennesker har behov for nødhjælp på globalt plan. Det er 30 millioner mennesker flere mennesker end 2022. Årsagen vurderes at være de nye og forværrede kriser, som er af særlig alvorlig karakter, og som har haft ekstreme humanitære konsekvenser i 2023.
Det drejer sig blandt andet om udbruddet af borgerkrigen i Sudan og situationen i Israel og Palæstina. Begge kriser udløser store regionale humanitære kriser og forventes at have langvarige humanitære og destabiliserende konsekvenser. På trods af de stigende globale behov er den samlede finansiering til humanitære operationer faldende. Per 1. december 2023 var kun 35 procent af den samlede efterspurgte humanitære finansiering mobiliseret. Flere humanitære landeoperationer står derfor over for at gennemføre nedskæringer på kerneopgaver, herunder fødevarerationer, beskyttelsesindsatser og sundhedsaktiviteter.
Konkret fordeler regeringens nye støtte sig således:
|
FN’s centrale nødhjælpsfond (UNCERF, OCHA) |
Til humanitære indsatser i akutte og underfinansierede kriser |
42 millioner kroner |
|
Internationale Røde Kors Forbunds (IFRC) Disaster Risk Emergency Fund (DREF) |
Til akutte og forebyggende humanitære indsatser ifm. naturkatastrofer, herunder særligt klimarelaterede kriser |
29,4 millioner kroner |
|
Bidrag til regional indsats for Palæstina-flygtninge (Libanon, Jordan, Syrien og Palæstina), UNRWA |
Forøgelse af kernebidraget med fokus på at afhjælpe presset på nabolandene i regionen med støtte til opretholdelse af basale ydelser til sårbare Palæstina-flygtninge bosat i nogle af de mest udsatte områder i Mellemøsten |
26,1 millioner kroner |
|
Palæstina: ICRC |
Støtte til sundhedsindsatser i Gaza |
5 millioner kroner |
|
Syrien: UNHCR’s regionale flygtningeresponsplan for Syrien |
Støtte til syriske flygtninge og værtssamfund i Libanon, Jordan, Tyrkiet og Egypten, samt støtte til internt fordrevne i Libanon som følge af Gaza-konflikten |
13 millioner kroner |
|
Sudan: FN’s humanitære landefond, OCHA (30 mio. kr.) og UNHCR’s regionale flygtningeresponsplan for Sudan (20 mio. kr.) |
Til akutte indsatser på tværs af vigtige sektorer som fødevaresikkerhed, ernæring, vand og sanitet, husly, sundhed og beskyttelse samt støtte til flygtningemodtagelsesindsatser i nabolandene, herunder særligt til Egypten |
50 millioner kroner |
|
Etiopien: FN’s humanitære landefond i Etiopien, OCHA |
Til akutte indsatser på tværs af vigtige sektorer som fødevaresikkerhed, ernæring, vand og sanitet, husly, sundhed og beskyttelse ifm. bl.a. store El Niño oversvømmelser |
12 millioner kroner |
|
Yemen: UNDP |
Til redningsaktionen af Olietankskibet FSO Safer ud fra Yemens kyst |
7 millioner kroner |
|
Afghanistan: FN’s humanitære landefond, OCHA (15 mio. kr.) og UNHCR (15 mio. kr.) |
Til humanitære indsatser på tværs af vigtige sektorer som fødevaresikkerhed, ernæring, vand og sanitet, husly, sundhed og beskyttelse, jordskælvsrespons samt modtagelsen af udviste flygtninge fra Pakistan og jordskælvsofre |
30 millioner kroner |
|
UNHCR/IFC (strategisk bidrag) |
Fremme privatsektorløsninger og selvforsørgelsesmuligheder i langvarige fordrivelsessituationer |
10 millioner kroner |
|
I alt |
|
224,5 millioner kroner |
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
Europaministeren præsenterer Danmarks prioriteter for EU-formandskabet18.6.2025 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet inviterer til pressemøde i morgen torsdag den 19. juni 2025 om det danske EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum