Tønder Kommune og Sozialdienst Nordschleswig indgår partnerskabsaftale for at styrke støtten til udsatte borgere
Tønder Kommune og Sozialdienst Nordschleswig har indgået en partnerskabsaftale, der formaliserer samarbejdet mellem de to parter. Aftalen, der træder i kraft den 1. januar 2024 og løber to år, har til formål at fastlægge Sozialdiensts arbejde, der primært retter sig mod udsatte og sårbare borgere i Tønder Kommune. Tønder Kommune yder økonomisk støtte til arbejdet.

Med den nye partnerskabsaftale mellem Tønder Kommune og Sozialdienst er det beskrevet, hvilke formål og målsætninger, der danner baggrund for samarbejdet – nemlig at yde støtte til borgere fra det tyske mindretal.
Med partnerskabsaftalen forpligter Sozialdienst sig til at tilbyde familierådgivning og støtte til familier, unge og seniorer tilhørende det tyske mindretal med henblik på at yde hjælp til selvhjælp. Der lægges særlig vægt på at skabe fællesskaber i alle aldre for at modvirke ensomhed samt at understøtte 'det gode naboskab' i lokalområdet med fokus på kulturforståelse og sprog.
Partnerskabet vil også have fokus på tyske tilflyttere, hvor det især vil være vidensdeling i forhold til kulturforståelse og god integration, der vil være fokus på.
Der vil blive holdt regelmæssige partnerskabsmøder, ligesom samarbejdet vil blive evalueret undervejs.
Indtil videre løber partnerskabsaftalen for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2025, og Tønder Kommune yder årlig økonomisk støtte med 75.000 kroner.
Med denne partnerskabsaftale ønsker Tønder Kommune og Sozialdienst Nordschleswig at styrke støtten og samarbejdet til gavn for de udsatte og sårbare borgere i Tønder Kommune.
Barbara Krarup Hansen, der er forkvinde for Socialudvalget i Tønder Kommune, siger:
”Jeg er glad for, at vi i Tønder Kommune har indgået dette partnerskab med Sozialdienst. Det giver god mening, at vi kan trække på hinandens viden og kompetencer. I Tønder Kommune er vi ikke uvant med partnerskabsaftaler, og det er glædeligt, at vi har så mange frivillige sociale organisationer, der yder et rigtigt godt stykke arbejde. Jeg ser frem til samarbejdet med Sozialdienst”
Kontakter
Barbara Krarup HansenForkvinde for Socialudvalget
Tlf:21 43 64 98barkhan@toender.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum