Blødere vand får særlig betydning for dem med blødgøringsanlæg
16.1.2024 14:13:50 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Vandkunderne i det sydlige Albertslund får snart vand med mindre kalk. Det mindsker brugen af kemikalier, sænker CO2-udledningen, og samtidig sparer kunderne penge. Har du blødgøringsanlæg, skal du huske at sikre, at anlægget er indstillet korrekt, så du ikke får for meget salt i vandet.

Bor du i det sydlige Albertslund, syd for S-togbanen, kan du se frem til en lidt lettere hverdag, når HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, begynder at levere vand med mindre kalk fra februar 2024 (se vedlagte kort).
Det blødere vand indeholder mindre kalk og har en hårdhed på 10 til 12 grader (°dH). Det betyder at de, der i dag selv blødgør vandet, skal huske at indstille deres blødgøringsanlæg efter den nye hårdhedsgrad.
Det fortæller områdechef Anne Scherfig fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab:
”Når det blødere vand kommer, er det vigtigt, at kunderne i Albertslund syd for S-togbanen, der har egne blødgøringsanlæg, husker at indstille deres anlæg til den lavere hårdhedsgrad,” konstaterer hun.
Hvis de ikke gør, kan de risikere, at indholdet af salt i vandet overstiger grænseværdierne i drikkevandsbekendtgørelsen.
Derfor opfordrer HOFOR til, at kunder med egne blødgøringsanlæg sikrer sig, at deres anlæg indstilles til at modtage vand med den lavere hårdhed. Dette gælder også kunder i resten af Albertslund, der i en periode får varierende hårdhed (se vedlagte kort).
Områdechefen tilføjer, at man kan kontakte producenten af anlægget, hvis man er i tvivl om, hvordan man indstiller det.
Mindre CO2-aftryk, færre kemikalier
HOFOR har siden 2017 været i gang med at modernisere en række store vandværker og er efter planen færdig i 2030.
Flere af dem forsyner forskellige områder i de otte kommuner, HOFOR leverer vand til, og derfor vil kunderne i alle kommuner gradvist få blødere vand. En del af moderniseringerne er, at vandværkerne fremover fjerner en del af kalken fra vandet og leverer blødere vand, som har en række fordele for forbrugerne.
For eksempel kommer der mindre kalk i brusekabinen og elkedlen, og samtidig holder vaskemaskinen længere. ”Kort fortalt betyder det blødere vand, at der samlet udledes mindre CO2, blandt andet fordi apparaterne holder længere.
Det blødere vand betyder også, at man ikke behøver bruge så meget vaskemiddel og færre kemikalier til afkalkning. Og så sparer man jo samtidig penge og skal bruge mindre tid på at gøre rent,” siger Anne Scherfig.
Blødere vand til resten af Albertslund i efteråret 2024
HOFOR ruller gradvist det blødere vand ud i Albertslund Kommune. Resten af kommunen – alle, der bor nord for S-togbanen – vil få blødere vand på 10 til 12 hårdhedsgrader allerede i efteråret 2024.
Kontakter
Stig Søndersø
stilin@hofor.dk
2795 2077
Billeder
Vedhæftede filer
Om HOFOR
HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. Vi forsyner byer med vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas og fjernkøling og opfører vindmøller.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Første storby i verden med unik energiløsning: Dit toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med biogas30.9.2026 12:49:25 CEST | Pressemeddelelse
København er nu den første storby i verden til at realisere en unik, cirkulær energiløsning, som forsyner sig selv med biogas, der er baseret på dit toiletskyl og madaffald. Mere end 15 års ambitiøst arbejde ligger bag, og HOFOR fejrer den store milepæl med åbning af et produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
Første storby i verden med unik energiløsning: Toiletskyl og madaffald gør København selvforsynende med lokal biogas30.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
København skriver et nyt kapitel i den grønne omstilling. Hovedstaden kan nu forsyne sig selv med lokal biogas baseret på københavnernes toiletskyl og madaffald. Dermed er København den første storby i verden til at realisere en så omfattende cirkulær energiløsning. HOFOR sætter punktum for et mangeårigt udviklingsarbejde med åbningen af et nyt produktionsanlæg til at håndtere biogas den 30. september.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1.500 kr. årligt24.9.2026 14:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser HOFOR.
HOFOR: Tænd langsomt for varmen og spar penge24.9.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis du tænder lidt mere tålmodigt og tænker over dit varmeforbrug, kan du spare både penge og energi. Derfor kommer HOFOR nu med gode spareråd til alle og en opfordring til private boligejere og varmeansvarlige i store ejendomme om at tænde langsomt.
Lokale skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet15.9.2026 13:52:33 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i dag tirsdag den 15. september fra ca. kl. 23 til i morgen onsdag omkring kl. 04 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

