Sigurd Barrett får premiere på helt ny sang på Naturskolen
4.9.2023 08:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
"For vores gamle klode skal vi passe på, husk på, det er den eneste, vi har. Hvis vi er grønne sammen, så bli' r himlen blå, så vi kan få en fremtid, lys og klar." Sådan lyder omkvædet i Sigurd Barretts helt nye sang, som han har skrevet til Grønne Sammen.

Der bliver fuldt hus, når ca. 1.700 elever fra 2. og 3. klasse i Viborg Kommune er premieregæster til Sigurd Barretts nye sang, som han har skrevet til temaugerne Grønne Sammen.
Og de mange børn får et klart budskab om, at vi skal passe på jordkloden.
- Det er vigtigt for mig, at vi alle sammen passer på vores jord og tænker bæredygtigt. Sang og musik kan virkelig knytte mennesker sammen om et fælles budskab. Derfor er jeg også glad for, at jeg har fået lov til at skrive Grønne Sammens helt egen sang, som netop sætter fokus på at være grøn, fortæller sangskriver og musiker Sigurd Barrett, som selv er fra Viborg.
Elever samlet til naturfest
Koncerten finder sted ved Hald Hovedgård, hvor elever fra 2. og 3. klasse er samlet til børnefestival. I forbindelse med sangpremieren, bliver der optaget en musikvideo, som kan opleves ved Den Grønne Festival på Nytorv i Viborg den 15. september.
Børnene kan, udover at synge med på Sigurds nye sang, også høre ham fortælle om grøn bæredygtighed i børnehøjde.
Stjerneløb med bæredygtig viden
Foruden Sigurd Barrett, kan eleverne i 3. klasse også se frem til at deltage i et Stjerneløb i Barokhaven. Løbet kredser om klimatilpasning og bæredygtighed.
Det sker i et samarbejde med læreruddannelsen fra Skive, hvor de studerende på outdoor-linjen får mulighed for at afprøve deres take på bæredygtighedsundervisning i praksis sammen med eleverne.
Eleverne i 2. klasse skal arbejde kreativt med menneskers samspil med naturen og blandt andet prøve kræfter og drama i samarbejde med kulturskolen og naturskolen
Fakta
Grønne Sammen-sangen får premiere fredag den 8. september, når Sigurd Barrett går på scenen til sit første show kl. 9.15-10.00 ved Naturskolen på Hald i Viborg.
14.000 børn og unge fra Viborg Kommunes dagtilbud og skoler deltager i emneugerne Grønne sammen i uge 36 og 37.
Nøgleord
Kontakter
Thora Bundgaard Sørensen
Pædagogisk konsulent
Britt Roslyng
Kommunikationskonsulent
Billeder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nu åbner nedgravede affaldsløsninger i Viborg midtby1.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye nedgravede affaldsbeholdere giver et markant løft – både for bymiljøet i den historiske midtby og for arbejdsmiljøet hos de medarbejdere, der dagligt arbejder med affaldsindsamling.
Solidt regnskab for 2025 i Viborg Kommune18.3.2026 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg Kommunes regnskab for 2025 viser et positivt økonomisk resultat og næsten maksimal udnyttelse af de statslige rammer for velfærdsydelser til borgerne.
Viborg Kommune og erhvervslivet satte fælles kurs: Nu skal handling følge ambitionerne17.3.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstopmødet 2026 samlede virksomheder og kommune om fælles ambitioner og konkrete løsninger på arbejdskraft, erhvervsservice og fælles retning. Nu skal ambitionerne omsættes til handling.
139 unge mestre hyldet for deres sportslige indsats11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften var Viborg Teater fyldt med unge sportstalenter, der blev hyldet for deres sportslige præstationer, engagement i idrætten og udviklende fællesskab.
Sundhedscaféer skal nedbryde barrierer og styrke sundheden i tre boligområder5.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over fire millioner kroner i støtte fra Sundhedsstyrelsen får Viborg Kommune, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen nye muligheder for at møde borgere med sundhedstilbud dér, hvor de bor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum