Der er brug for, at flere tager springet ud i ledelse
Med lanceringen af Lederne Spring vil Lederne nu intensivere indsatsen for at sikre fødekæden af fremtidige ledere til både private virksomheder og det offentlige.
![Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne](/data/images/public/4827139/13770676/7ca5c488-41b9-44fa-b9f6-38faf62e3f30-w_720.jpg)
Verden har mere end nogensinde brug for gode og nytænkende ledere. Alligevel tøver mange med at realisere deres lederdrømme. Derfor lancerer Lederne, landets største faglige organisation for ledere, nu Lederne Spring.
”Der findes ingen organisationer i dag, som har dedikeret sig 100 procent til at udvikle fødekæden af ledelsestalenter. Den mission tager vi på os med etableringen af Spring,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør i Lederne, og uddyber:
”Ledelse er et fag, og eftersom den fødte leder ikke er født endnu, så bør vi som Danmarks største lederorganisation være dem, som sikrer en stærk pipeline af ledelsestalenter til gavn for det danske samfund, og ikke mindst de mennesker, som gerne vil gøre en forskel.”
Et akademiseret arbejdsmarked
Hun understreger behovet for at sikre fødekæden af ledere de kommende år.
”Vi ved, at drømmen om ledelse lever på tværs af generationer og uddannelsesniveau. Vi ved også, at vi vil se store forskydninger på arbejdsmarkedet de kommende år. Eksempelvis vil antallet af personer i arbejdsstyrken, som har en videregående uddannelse, over de kommende 10 år være øget med næsten 250.000, og mange vil have lyst til at tage springet og gøre karriere som ledere. Dem vil vi gerne give en hjælpende hånd. For vi har brug for alle gode kræfter og nye idéer de kommende år, når vi skal navigere gennem de mange udfordringer, Danmark og verden omkring os står overfor,” understreger Bodil Nordestgaard Ismiris.
”Desværre viser undersøgelser, at mange tøver med at realisere deres lederambitioner. Det kan skyldes mange ting – det kan være en tvivl om, hvorvidt de magter lederjobbet eller har de nødvendige kompetencer. Derfor er det vigtigt, at den nye generation af potentielle ledere får den rette rygdækning i en organisation, som ved, hvad der skal til, hvis man vil blomstre i lederrollen.”
”Vi har den nødvendige viden og erfaring, som med Spring kan komme de uerfarne til gode. Og vi kan være med til at skabe stærke relationer mellem de over 134.000 nuværende medlemmer Lederne og så den næste generation af ledere,” siger hun.
Fakta om Lederne Spring
- Vil tiltrække ledertalenter i alle aldre.
- Medlemmerne kommer ind i en organisation, der har ledelse i centrum og som giver både økonomisk og juridisk tryghed.
- Lederne Spring vil løbende tilbyde nye kurser, karriererådgivning, faglig viden og et konkret, digitalt værktøj, som bl.a. kan hjælpe den enkelte med at få afdækket sin lederprofil og blive klædt på til det første lederjob.
- Den nye organisation blev officielt lanceret d. 16. januar.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Jesper Melgaard, pressechef i Lederne - mo.: 27 69 45 69
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Ny analyse: Større risiko for at falde fra erhvervsuddannelser som kønsminoritet5.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver tredje elev, der er begyndt på en erhvervsuddannelse, er stoppet inden for fem år. Og tendensen er endnu mere markant for minoritetskønnet på de kønsskæve erhvervsuddannelser. Det viser ny analyse fra Lederne, som forudser, at vi mister talenter og risikerer at gå glip af vigtig innovation og udvikling på arbejdspladserne.
Ny analyse: Barselsorlov er den største barriere for kvinders lederkarriere2.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Yngre mænd og kvinder er drevet af samme ambitioner og motivation, når de drømmer om at blive ledere. Det viser en ny analyse udarbejdet af Tænketanken EQUALIS i samarbejde med Dansk Industri og Lederne. Analysen viser dog tydeligt, at barselsorlov står i vejen for kvindernes vej mod ledelse. Og det skal der gøres op med, mener organisationerne bag.
Seriøse bud fra ekspertgruppe – men forkert at skære i retten til jobrettet uddannelse24.6.2024 14:39:59 CEST | Pressemeddelelse
En række konkrete og tiltrængte forslag til forenklinger præger ifølge Lederne de anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, som blev præsenteret i dag. Dog er der også centrale områder, hvor ekspertgruppen fejler.
Knap 40.000 flere seniorer kan komme i arbejde15.6.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et kæmpepotentiale for at øge beskæftigelsen blandt de 60-64-årige. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Sådan får unge en stærkere klimastemme i ledelsen14.6.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne og Ungeklimarådet lancerer i dag et sæt anbefalinger til, hvordan man bedst inddrager unge i ledelser og bestyrelser gennem såkaldte ungepaneler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum