Femdobling i antallet af svanemærkede kantiner
18.1.2024 07:10:00 CET | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
På mindre end to år har over 50 kantiner opnået en certificering med Svanemærket. Et øget fokus på klima- og miljømæssig ansvarlighed spiller en væsentlig rolle i udviklingen.

Siden marts 2022, hvor Svanemærket lancerede nye, skærpede krav til spisesteder, har der været stor interesse for at få certificeret især kantiner. Alene i 2023 blev 38 kantiner certificeret med Svanemærket og lever dermed op til skrappe krav til mad, affald, kemikalier og indkøb, ligesom de arbejder for at begrænse forbruget af vand og energi. Dermed er der sket en femdobling i antallet af svanemærkede kantiner, siden de nye krav blev lanceret.
”Den store vækst i antallet af svanemærkede kantiner vidner om, at flere virksomheder – både dem, der driver kantinerne, og dem, der har dem – har et stadigt større fokus på at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er et stærkt redskab til at reducere den samlede miljø- og klimabelastning, da det ser på hele livscyklus – både på den mad, der bliver serveret, og den samlede drift,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Danmarksrekord i svanemærkede kantiner
Staten har en stor andel af væksten. I 2023 fik Bygningsstyrelsen certificeret hele 25 kantiner – drevet af kantineleverandøren FOOD by Coor – med Svanemærket. Det var første gang i Danmark, at man certificerede så mange kantiner på én gang med Svanemærket:
”Bygningsstyrelsen arbejder aktivt med at fremme den grønne omstilling i staten gennem Statens Facility Management. Derfor stiller vi krav til vores leverandører om at indtænke bæredygtige tiltag, ligesom vi fastlægger målbare og klare reduktionsmål for kantinedriften. Svanemærkningen af kantiner er med til at sikre, at vi mindsker forbrug af ressourcer og optimerer driften på facility management på en måde, der gavner både miljø og klima”, siger Mette Balling Lisby, vicedirektør i Bygningsstyrelsen.
Et tydeligt signal til medarbejderne
Også flere private virksomheder får svanemærket deres kantiner. En af dem er rådgivningsvirksomheden Rambøll, der sammen med servicekoncernen ISS i 2023 fik certificeret alle Rambølls tre kantiner i Danmark:
”Vi har en strategi om at være en grøn frontløber, og som en del af det har vi et mål om, at vores kantiner skal være blandt de miljømæssigt bedste i Danmark. Certificeringen med Svanemærket af vores kantiner betyder bl.a., at vi er med til at reducere CO2-udledningen og nedbringe brugen af plast og uønskede kemikalier, som er noget, vi har stort fokus på. Samtidig er Svanemærket et tydeligt signal om kantinens miljø- og klimaindsats over for vores mange medarbejdere, der spiser i kantinerne", siger Kristian Weinkauf, operation manager for Facility Management i Rambøll.
Hospitalskøkkener følger også med
Mere bæredygtige indkøb og drift er også kommet på dagsordenen på hospitalerne. Her har Herlev Hospitals centralkøkken netop opnået en certificering med Svanemærket:
"Vi har en pligt til at gøre noget i forhold til de miljøkriser, vi står overfor, og det kan Svanemærket gøre noget ved, fordi det er en miljøcertificering, som ser hele vejen rundt om de problemer, der er,” udtaler Louise Lindelof, som er afdelingschef for Service og Logistik på Herlev og Gentofte Hospital.
Centralkøkkenet på Herlev Hospital er det tredje hospitalskøkken i Danmark, der opnår en certificering med Svanemærket. De to andre er patientkøkkenet på Regionshospitalet Randers og køkkenet på Bispebjerg Hospital.
Kendetegn ved et svanemærket spisested
- Fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning
- Serverer en høj andel økologisk mad og drikke
- Serverer minimum en vegetarisk ret til frokost og middag
- Kildesorterer affald og forebygger madspild
- Undgår engangsartikler til daglig servering
- Begrænser brug af uønskede kemikalier
- Begrænser forbruget af energi og vand
- Oplærer medarbejdere i miljøarbejdet
Læs mere på www.svanemærket.dk/spisesteder
Om Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer – og det mest kendte miljømærke i Norden.
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøeMiljømærkning Danmark
Tlf:39 96 61 06Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder
Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU-Blomsten
EU-Blomsten (EU Ecolabel) er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug18.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


