
Fonden PRF styrker bestyrelsen med to markante profiler
Fonden Planetary Responsibility Foundation (PRF) har udvidet bestyrelsen med stærke kompetencer inden for impact investment, ledelse og ESG. Per 1. januar er Kirstine Damkjær, bl.a. bestyrelsesformand i Formuepleje og Africa Finance Corporation, samt Alison Fort, der er CEO i den norske fond Katapult, indtrådt i bestyrelsen.
”I PRF står vi over for en stor opgave med at skalere vores investeringer og aktiviteter globalt. Det kræver stærke samarbejder og helt nye investerings- og finansieringsmodeller. Den opgave skal Kirstine Damkjær og Alison Fort være med til at løse med deres solide netværk og erfaring både fra Danmark og internationalt,” siger bestyrelsesformand i PRF Bruno Månsson.
PRF blev stiftet i 2022 af Andreea Kaiser og Ludvig Find, der ejer by- og ejendomsudviklingsselskabet ALFA Development. Fondens formål er at medvirke til at genoprette og beskytte klodens natur og biodiversitet og fremme bæredygtig udvikling med afsæt i det byggede miljø i et internationalt perspektiv.
De to nye bestyrelsesmedlemmer skal bibringe bestyrelsen solide kompetencer og erfaringer fra ind- og udland.
Det er især Kirstine Damkjærs globale ledelseserfaring og dybe ekspertise inden for finansiering og ESG der skal være med til at styrke fondens arbejde. Kirstine har blandt andet en 20-årig karriere i International Finance Corporation og the World Bank, aktuelle poster hos Africa Finance Corporation samt en række danske finansielle institutioner.
”Jeg ser frem til at bringe mine erfaringer i spil i forhold til PRFs ambition om at bruge impact investment som et værktøj til at skabe varige forandringer. Der er store muligheder for at skalere fondens arbejde gennem nytænkende finansieringsmodeller og partnerskaber,” siger Kirstine Damkjær.
Alison Fort bidrager med dybt kendskab til impact investeringer og et stærkt netværk på området. Hun har blandt andet taget en master i AI-etik fra Cambridge University og kan med erfaringer fra både det akademiske miljø og sit arbejde i flere fonde være med til at videreudvikle fondens arbejde med ansvarlige investeringer.
”Jeg tror på, at investering, teknologi og erhvervsliv er vigtige redskaber til at levere en bæredygtig og retfærdig fremtid. Det bliver spændende at blive en del af PRFs strategiske udvikling, hvor fonden kommer til at udnytte sin position og kapital til at igangsætte varige positive forandringer," siger Alison Fort.
PRF har i sit første fulde leveår (2023) fokuseret på at opbygge en pipeline af potentielle projekter og investeringer og har investeret i blandt andet Foresight Media Group. Ambitionen for 2024 er at foretage nye investeringer internationalt, der understøtter naturgenopretning, indgå partnerskaber med naturorganisationer herom samt at styrke vidensdeling omkring bæredygtig virksomhedsdrift.
Fakta om PRF
Stiftet i 2022 af Andreea Kaiser og Ludvig Find, der ejer og driver by- og ejendomsudviklingsselskabet ALFA Development med aktiviteter i København, Aarhus, Malmø og Stockholm. Hvert år overfører ALFA Development en del af overskuddet til PRF.
Fondens formål er at medvirke til at genoprette og beskytte klodens natur og biodiversitet og fremme bæredygtig udvikling i et internationalt perspektiv. Det gør fonden gennem missionsrettede investeringer og holistisk tænkning, der gør en forskel for mennesker og natur og samtidig skaber et afkast, der geninvesteres i fondens arbejde med at skabe varige forandringer.
Se mere om PRF på www.prf.dk
Fakta om Kirstine Damkjær
Professionelt bestyrelsesmedlem med bestyrelsesposter i bl.a. Formuepleje, Africa Finance Corporation, Thomas Llyohd Energy Impact Trust, PensionDanmark og Resource Danmark. Gennem sin karriere har Kirstine blandt andet været Global Head of Equity and Chief Investment Officer i IFC/World Bank, CEO for Eksportkreditfonden samt bestredet en række ledende poster i Verdensbanken i knap 20 år.
Fakta om Alison Fort
CEO i den norske impact-fond Katapult Foundation. Alison er desuden bestyrelsesmedlem i det internationale impact investment netværk TONIIC og advisory board member hos Cambridge University Institut for Bæredygtig Ledelse samt Tripple Family Office. Alison har desuden taget en master i AI-etik fra Cambridge University, hvor hun udviklede AI-etiske rammer for impact investeringer.
Kontakter
Jens BöhmeCEO
Tlf:+45 2969 5282jbo@prf.dkJesper Buris LarsenPR & Kommunikation
Tlf:+45 2557 5206jbl@alfadev.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra PRF Foundation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.