Syv klinikere får mulighed for at fordybe sig i forskning med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt bevillinger til syv excellente klinikere, der får mulighed for at fordybe sig i nyskabende idéer og styrke forskningen på det danske sundhedsområde. De syv klinikere vil, ved siden af deres forskning, fastholde deres funktion og ansættelse på hospitaler rundt om i landet.

I alt 8,3 millioner kroner er bevilliget fra Danmarks Frie Forskningsfond til de syv klinikere under virkemidlet Delestillinger. I op til tre år skal bevillingsmodtagerne bedrive forskning sideløbende med deres praktiske lægegerning i deres nuværende kliniske ansættelse. Formålet er at fremme etablerede klinikere og samtidig fostre nye talenter inden for sundheds- og sygdomsområdet.
Delestillinger uddeles af forskningsrådet DFF | Sundhed og Sygdom og tildeles fortrinsvis til læger, tandlæger og dyrlæger, der har opnået en ph.d.-grad eller tilsvarende kvalifikationer via deres forskning. De syv klinikere, der har modtaget bevillingen, er ansat på henholdsvis Odense Universitetshospital, Københavns Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.
Se alle syv delestillinger her
Genetik ved hjertekarsygdomme
En af bevillingsmodtagerne er Alex Hørby Christensen fra Københavns Universitetshospital, der skal forske i genetik ved hjertekarsygdomme. I de seneste årtier har hjertekarsygdomme undergået en enorm udvikling og udgør en hjørnesten inden for personlig medicin. Genændringer har en svingende effekt, og kan være alt fra én dødelig genændring til flere små bidrag, der sammen skaber en kompleks sygdomstilstand. Alex Hørby Christensen forklarer følgende om projektet:
»Med dette projekt ønsker vi at frembringe ny viden om kliniske og genetiske aspekter af arvelige hjerterytmesygdomme, hjertediagrammer, og hjertemuskelsygdomme.«
Forskningen kan frembringe ny viden, der direkte kan bruges til diagnostik og behandling af den stadigt voksende gruppe af patienter med hjertekarsygdomme.
Kønsbekræftende behandling og mentalt helbred
Dorte Glintborg fra Odense Universitetshospital leder et projekt, der skal undersøge effektiviteten af kønsbekræftende hormonbehandling. Antallet af årlige henvisninger af personer, der ønsker kønsbekræftende behandling, er hastigt stigende. Det vigtigste formål med behandlingen er forbedring af det mentale helbred, som er markant forværret hos transkønnede personer. Dog medfører behandlingen ikke altid den ønskede forbedring og kan desuden være forbundet med bivirkninger. Projektet har derfor til formål at undersøge kort- og langsigtede effekter af hormonbehandling på helbred hos transpersoner, med særligt fokus på mentalt helbred og hjertekar-sundhed.
Se alle syv delestillinger her
Kontakter
Berit Bader LemmingSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 95 08bbl@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
53 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens29.10.2025 09:00:23 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter otte nye forskningsprojekter inden for temaet ’Forskning i kunstig intelligens’. 53,4 mio. kr. går til forskning med fokus på ansvarlig udvikling og brug af kunstig intelligens, som skal stille Danmark stærkere i den internationale konkurrence om udvikling af kunstig intelligens.
Presseinvitation: Forskningens rolle i et Europa under forandring – H.M. Dronningen deltager28.10.2025 10:05:12 CET | Presseinvitation
Hvordan styrker vi Europas modstandskraft og innovationsevne gennem uafhængig forskning? Og hvad betyder de aktuelle forslag om ændringer i det europæiske forskningslandskab for dansk forskning? Det sætter Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til debat ved sin årlige forskningskonference fredag den 7. november 2025 i København.
182 nye idéer og originale forskningsprojekter går på vingerne23.10.2025 08:45:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.
Ny forskning skal give bedre trivsel og styrket læring i grundskolen21.10.2025 08:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt næsten 33 millioner kroner til fem nyskabende forskningsprojekter, som alle har det overordnede mål at sikre bedre læring og trivsel i grundskolen. Projekterne er med til at styrke den praksisnære forskning og fordeler sig bredt på emne og metoder.
45 nye forskningsprojekter styrker den kliniske behandling tættere på patienterne9.10.2025 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler vi behandling, der virker for mennesker i den virkelige verden? Det spørgsmål ligger til grund for den tematiske pulje til klinisk forskning, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 45 banebrydende forskningsprojekter, der skal komme patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum