Comwell Kolding modtager pris for sit sociale ansvar
16.1.2024 09:12:13 CET | Comwell A/S | Pressemeddelelse
I Comwell Hotels går medarbejdere på arbejde hver dag for at gøre en forskel – en forskel for gæsterne og for hinanden. Et af de vigtigste fokusområder for arbejdskulturen i hotelkæden er at skabe et miljø, hvor der er plads til alle uden diskrimination. Comwell Kolding har netop høstet anerkendelse for et nærværende og imødekommende arbejdsmiljø fra Kolding Kommune med tildeling af prisen SammenomJOB 2023.

”Vi tror på, at diversitet i organisationen er med til at skabe et arbejdsmiljø med høj grad af videndeling, innovation og arbejdsglæde, som også er med til at udvikle vores forretning. Derfor ønsker vi at gøre vores arbejdsplads attraktiv for alle, der kan og vil,” fortæller Mai-Britt Jensen, HR og Sustainability Direktør.
Det er derfor med ekstra stolthed, at Comwell Kolding har modtaget prisen SammenomJOB 2023 af Kolding Kommune. SammenomJOB er en pris, der uddeles til virksomheder, der fokuserer på bæredygtige jobs og mangfoldighed på arbejdsmarkedet – f.eks. ved at inkludere personer, der har brug for ekstra støtte.
”Det er en fantastisk anerkendelse at modtage prisen. Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Det handler i bund og grund om at afstemme forventninger, ønsker og kompetencer. På det grundlag kan vi sætte de bedste rammer op for alle, så både Comwell og vores medarbejdere får det maksimale udbytte af hinanden,” lyder det fra Anne-Beth Madsby, Hotelchef for Comwell Kolding, der understreger, at Comwell Kolding ikke ville have modtaget SammenomJOB-prisen uden den store dedikation fra alle hotellets medarbejdere.
”Jeg er beriget med en støttende og rummelig medarbejderstab, som altid tager godt imod alle typer af nye medarbejdere,” slutter Anne-Beth Madsby.
Comwell Hotels har ambitiøse mål på området for medarbejdernes trivsel og personlige og faglige udvikling på tværs af alder, køn, kompetencer og nationalitet. Det inkluderer også, at der er plads til medarbejdere i deltidsstillinger samt medarbejdere, der på forskellige vilkår er ansat i en fleksjobordning.
Comwell Hotels indgik desuden et partnerskab med Solsikkeprogrammet i 2023 for at skabe tryghed for gæster og medarbejdere med usynlige handicaps. Det betyder også, at alle medarbejdere i Comwell er trænet i at møde en gæst, der bærer Solsikken.
Læs mere om Kolding Kommunes pris SammenomJOB her:
https://www.kolding.dk/erhverv/jobcenter-og-arbejdsmarked/sammenomjob/om-prisen-sammenomjob/
Læs Comwells ESG-rapport 2022 her for mere info om Comwells sociale ansvar:
Nøgleord
Kontakter
Signe Kamper KankelborgPR- og Kommunikationschef
Tlf:+45 2332 8577skk@comwell.comBilleder

Om Comwell
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark og ét i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over knap 3.000 værelser samt 350 møde- og konferencelokaler.
Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S
Comwell Hotels får valideret reduktionsmål for drivhusgasudledninger21.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde Comwell Hotels har fået valideret sine reduktionsmål for drivhusgasudledninger af SBTi Services. Valideringen betyder, at målene er vurderet til at være i overensstemmelse med de relevante kriterier fra Science Based Targets initiative.
En måned som hoteldirektør: Friske øjne og masser af energi3.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første måned som hoteldirektør på Comwell Rebild Bakker har været fyldt med nye indtryk, møder med medarbejdere og et indblik i en stor familieejet dansk hotelkæde.
Comwell Hotels lancerer app: Digital gæsterejse skal give mere overskud til den personlige service19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkoncern Comwell Hotels lancerer en ny app med stærkt fokus på gæsternes ønsker og behov. Appen skal give de mange trofaste gæster frihed til selv at styre deres ophold, samtidig med at hotelpersonalet får mere tid til nærvær og personlig service.
Comwell Hotels gennemfører rokade blandt hoteldirektører13.8.2026 13:18:20 CEST | Pressemeddelelse
Den danske familieejede hotelkæde Comwell gennemfører en intern rokade, hvor to erfarne profiler indtager nye direktørposter i henholdsvis Odense og Kolding. Samtidig indledes jagten på en ny hoteldirektør til Comwell Bygholm Park i Horsens.
Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard ved udgangen af 202610.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har besluttet ikke at forlænge den nuværende driftsaftale for Comwell Klarskovgaard, som udløber den 31. december 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum