Aarhus Airport får ny græsk ø-perle i solskinskataloget
15.1.2024 19:14:33 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse
Lesbos rykker ind i sommerprogrammet for Aarhus Airport. Den charmerende græske ø lanceres som både charter- og ”kun fly” destination af Århus Charter med første afgang lige før skolernes sommerferie i 2024.

Der er azurblåt hav, kultur og græsk gastronomi i sigte med Århus Charters nye direkte destination fra Aarhus Airport. Århus Charter er det største rejseselskab i den østjyske lufthavn og med den nye rute til den hesteskoformede solskins-ø i det Ægæiske Hav, udvider Århus Charter sit sortiment af destinationer til otte varme rejsemål direkte fra Aarhus Airport. Lufthavnsdirektøren glæder sig over det styrkede samarbejde med Århus Charter, der igennem årene har sendt tusindvis af rejseglade østjyder til lunere himmelstrøg.
”Århus Charter har virkelig fingeren på pulsen i forhold til østjydernes rejsepræferencer, og de har stor indsigt i, hvilke rejseoplevelser der matcher det østjyske marked. Jeg er sikker på, at de rejselystne vil tage rigtigt godt imod den nye destination. Vi er meget glade for det styrkede samarbejde med Århus Charter, der giver endnu en ny destination på østjydernes feriepalette og skaber flere passagerer i terminalen”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Lesbos, der ligger tæt på Tyrkiets fastland, er kendt for sine historiske seværdigheder, autentiske kultur og en natur, der spænder fra smukke sand- og klippestrande, pinjeplantager og bugtende floder til frodige olivenlunde. Øen er Grækenlands tredjestørste og er forholdsvist upåvirket af turismen på øen. Hovederhvervene er stadig fiskeri og landbrug, og det er måske årsagen til, at Lesbos scorer højt på det gastronomiske barometer, hvor friske fiskeretter, ost, olivenolie og lokale delikatesser frister i øens mange tavernaer.
Den nye destination markerer et spændende skridt for Århus Charter, der ser frem til at tilbyde deres gæster flere rejsemuligheder direkte fra Aarhus Airport.
"At tilføje Lesbos til vores sommerprogram giver en ny attraktiv mulighed for vores gæster i Aarhusområdet. Øen har alt fra billedskønne landskaber til en rig kulturarv, og vi er begejstrede for at kunne tilbyde denne unikke oplevelse i samarbejde med Aarhus Airport", siger Casper Due, som er COO hos Århus Charter.
Gæsterne kan vælge mellem Århus Charters ti hoteller og indkvarteringer eller bare booke en flybillet og selv stå for resten. Rejsesæsonen til Lesbos sætter ind lige før skolernes sommerferie med første afgang fredag morgen den 21. juni og varer frem til og med efterårsferien, hvor sidste mulighed for at sætte kursen mod en uges solskin er fredag den 11. oktober. Flyvetiden med AirSeven er 3 timer og 25 minutter og med plus en time i tidsforskel, er man fremme på Lesbos allerede kl. 10.25.
Udover Lesbos tilbyder Århus Charter også rejser til Madeira, Tenerife, Kreta, Cypern, Zakynthos, Preveza/Sivota og Mallorca direkte fra Aarhus Airport.
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.
I efteråret 2023 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.
Om Århus Charter
Århus Charter har stået for personlige charterrejser siden 1988 og tilbyder rejser til de traditionelle charterdestinationer omkring Middelhavet. Århus Charter er det personlige danske charterbureau med højt serviceniveau, danske ejere, danske guider og dansk flyselskab.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.
Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.
TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse
Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.
Aarhus Airport bringer østjyderne tættere på verden i 20262.1.2026 19:12:00 CET | Pressemeddelelse
2026 byder på en bedre rejseoplevelse og et stærkere rutenetværk, når østjyderne skal ud i verden fra Aarhus Airport. Flere direkte afgange, bredere samarbejde med flere forskellige rejsebureauer og opgraderede faciliteter gør det nemmere for østjyderne at rejse fra Aarhus Airport. Samtidig styrker lufthavnen sin strategiske rolle med et dual-use samarbejde.
Aarhus Airport indgår aftale med Forsvaret5.12.2025 13:40:09 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport sikret – fokus rettes nu mod lufthavnens videre udvikling og igangværende vækstrejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

