Stærk slutspurt i 2023: Danske investeringsfonde oplever markant stemningsskift i november og december
16.1.2024 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
November og december har været usædvanligt gode ved investorer i danske investeringsfonde. Afkastmæssigt var 2023 frem til oktober en lidt nedslående oplevelse, men så vendte stemningen i markederne, og året endte rigtig godt for stort set alle kategorier af investeringsfonde. Undtagelsen er igen kinesiske aktier, hvor årets sidste to måneder kun gjorde ondt værre.
Bortset fra kinesiske aktier endte 2023 med positive afkast for alle kategorier af danske investeringsfonde. Det var bestemt ikke udsigten i oktober måned, hvor adskillige fondskategorier kunne se negative afkast år til dato.
Stemningsskiftet skyldes i høj grad, at forventningerne til den fremtidige renteudvikling ændrede sig i mere positiv retning. De løbende tal for prisudviklingen gav markederne grund til at tro, at centralbankerne snart er færdige med at hæve renterne, og at indsatsen mod den stigende inflation kan ende i en blød landing. De faldende renter kom meget tydeligt til udtryk i afkastet for fonde, der investerer i lange danske obligationer. Her gik afkastet for år-til-dato i løbet af de to måneder fra -0,4 pct. i oktober for at slutte med et afkast for hele året på 5,4 pct.
For de fleste kategorier af aktiefonde betød stemningsskiftet, at afkastet år-til-dato rettede sig med mindst en faktor 2 eller 3. Danske aktier sluttede med et årsafkast på 8,6 pct. efter at have været nede på et negativt i oktober på -2,9 pct. Globale aktier gik fra 4,9 pct. til 15,1 pct. ved årsskiftet. Den helt store vinder af de mere positive renteforventninger var europæiske aktier, der tidoblede afkastet fra 1,3 pct. i oktober til 13,7 pct. for hele 2023.
Kinesiske aktier brød den generelle trend, idet et afkast år-til-dato i oktober på -15,3 pct. blev yderligere forværret til et årsafkast på -21,2 pct.
Årets slutspurt betyder, at afkastet for 2023 for mange kategorier af investeringsfonde ender pænt over de gennemsnitlige, årlige afkast for investeringshorisonter på 3, 5, 7 og 10 år.
Der var i december et tilbagesalg af danske investeringsfonde på knap 3,8 mia. kr. Det samlede nettokøb af investeringsbeviser for hele 2023 ender dermed i et lille plus på 1,8 mia. kr.
”At 2023 ender som et gennemsnitligt set rigtig godt investeringsår var der næppe mange, der havde forudset. At der så stort set ikke er tilført nye midler til danske detailfonde i 2023, kan ikke undre på bagtæppet af de store markedsudsving og de usikkerhedsfaktorer, der præger såvel geopolitik som global økonomi. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, at investorer i danske detailfonde har været så resistente over for disse faktorer, som tilfældet er, også set i lyset af to års pres på opsparingerne i form af inflation og høje renter”, siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark, og fortsætter:
”Den gennemsnitlige investor ser ud til at have forholdt sig i ro i 2023, og den væsentligste tendens har været, at der fortsat tilgår nye investeringsmidler til globale aktiefonde. Det giver god mening, da disse fonde typisk tilbyder en høj grad af risikospredning. Det kan der være brug for under de herskende, meget volatile markedsforhold”.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
Boligkøbere holder lidt igen – men hovedstadsområdet går mod strømmen13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for februar 2026.
Høringssvar om Kommissionens forslag til en handlingsplan for dronesikkerhed og anti-dronesikkerhed11.3.2026 12:55:07 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for samfundssikkerhed og beredskab om droner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum