Danske Spil i tvivl: Er der endnu et tronskifte på vej?
15.1.2024 13:22:07 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
I over et årti har Niklas Landin regeret i målet for det danske håndboldlandshold. Men Danske Spil antyder, at kronprinsen Emil Nielsen ånder ham i nakken…

Lige siden EM i Serbien i 2012 har Niklas Landin været det ubestridte førstevalg i målet for det danske håndboldlandshold: Men under det igangværende EM i Tyskland kommer landsholdet måske nærmere en ny rangordning i målet.
”Niklas Landin er en verdensklasse-målmand, og han har stået godt indtil videre under EM. Men Emil Nielsen… Emil har bare gjort det helt outstanding i Danmarks første to kampe. Og vi vurderer faktisk, at Emil Nielsen også ender med den højeste redningsprocent af de to målmænd,” siger oddssætter og håndboldekspert fra Danske Spil, Mads Mortensen.
Danske Spil har som den eneste spiludbyder sat odds på de to målmands samlede redningsprocent ved EM-slutrunden, og af tallene kan man læse, at forventningerne er lidt højere til Emil Nielsen end til Niklas Landin.
”Emil Nielsen har før kampen mod Portugal nappet mere end hvert andet skud, og vi vurderer, at han ender med en redningsprocent på lige under 40, mens Niklas Landin formentlig må tage til takke med at ende midt i 30’erne. Alt kan selvfølgelig stadig ske, og der er stadig meget usikkerhed om tallene, men som det ser ud lige nu, så vurderer vi, at Niklas Landin måske må tage til takke med at være den næstbedste, danske målmand,” siger Mads Mortensen.
Han er dog ikke meget for at snakke om, at det er tid til endnu et dansk tronskifte.
”Alene på grund af aldersforskellen på de to keepere, så er det klart, at et tronskifte formentlig kommer på et tidspunkt, men vi vurderer alligevel, at Landin også er førstevalg efter EM. Når vi så på trods af det forventer, at Emil Nielsen ender med en højere redningsprocent ved dette EM, så er det blandt andet fordi, det stadig er Landin, der står på mål, når det for alvor brænder på mod de stærkeste modstandere,” forklarer Mads Mortensen.
Niklas Landin er 35 år gammel og har spillet 266 landskampe siden sin debut i november 2008 for over 15 år siden. Emil Nielsen, 26 år gammel, er efterhånden nået op på 30 kampe.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum