Flere gazeller end nogensinde i Furesø
19.1.2024 10:46:32 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
21 virksomheder i Furesø Kommune har i 2023 haft så godt gang i forretningen, at de nu kan kalde sig Børsen Gazelle. De er alle inviteret til den traditionelle Nytårskur 25. januar, hvor de bliver fejret sammen med Furesøs erhvervsliv.

Nytårskuren for erhvervslivet i Furesø løber i år af stablen den 25. januar i Galaksen, hvor virksomhederne har mulighed for at fejre hinanden og ønske godt nytår.
Årets hovedtaler er Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, der ser på de forandringer, dansk erhvervsliv står overfor. Mens cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, tager temperaturen på økonomien i 2024.
Traditionen tro kåres også årets sociale virksomhed blandt de tre nominerede, som i år er Baselabet, FC Nordsjælland og Værløse Almene Bolig-selskab.
21 virksomheder er kåret som gazeller. De har haft en kontinuerlig fremgang de seneste fire regnskabsår og en fordobling af omsætningen i samme periode. Det ser borgmester og formand for kommunens Erhvervskontaktudvalg Ole Bondo Christensen (A) som et sundhedstegn.
”Det er imponerende at hele 21 virksomheder i Furesø er blevet gazeller i 2023. Vi har et rigtigt godt samarbejde i vores Erhvervskontaktudvalg om at skabe de bedst mulige vilkår for det lokale erhvervsliv. Vi oplever, at virksomhederne vokser, og at flere ønsker at flytte hertil. Samtidig kan vi glæde os over rekordhøj beskæftigelse. Det er rigtig godt for hele kommunen, siger Ole Bondo Christensen.
Også formanden for Furesø Industri Mogens Brusgaard, der er adm. direktør i Wexøe A/S, glæder sig over udviklingen.
”Det er ret imponerende tal. Jeg lægger især mærke til, at nogle af Furesøs gamle og hæderkronede virksomheder er med på gazellelisten. Det er en bedrift at mønstre den udvikling, når man er godt etableret i sit marked. Det er en positiv udvikling for erhvervslivet i hele Nordsjælland, som vi kan glæde os over ovenpå nogle hårde år,” konstaterer han.
Alle Furesøs virksomheder er velkomne til nytårskuren. Tilmelding kan ske på www.furesoe.dk/nytaarskur.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Mogens Brusgaardformand, FURESØ INDUSTRIWexøe
Tlf:4070 1444mbr@wexoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



