Henrik Bindslev fortsætter som TEK-dekan
15.1.2024 10:32:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Dekanen på Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet vil i de kommende år fortsat hedde Henrik Bindslev. Et enigt ansættelsesudvalg har genudpeget den erfarne leder- og forskningskapacitet til stor glæde for Henrik Bindslev selv og SDU.

De kommende år vil det fortsat være Henrik Bindslev, der står i spidsen for forskningen og uddannelsen på SDU’s tekniske fakultet.
Jobbet som dekan for Det Tekniske Fakultet har været slået op, da Henrik Bindslevs nuværende åremålsansættelse stod til at udløbe. Det glæder SDU’s rektor og formand for ansættelsesudvalget Jens Ringsmose, at Henrik Bindslev kommer til at fortsætte sit arbejde som dekan.
- Jeg er utrolig glad for, at vi kan fortsætte samarbejdet med Henrik Bindslev. Henrik er en særdeles ambitiøs, initiativrig og hårdtarbejdende leder, som forstår at identificere og gribe muligheder til gavn for fakultet, Syddansk Universitet og samfundet i en bredere forstand.
- Henrik har som dekan i de forgangne ni år leveret imponerende resultater og flyttet fakultetet markant i en positiv retning. Jeg føler mig overbevist om, at vi med Henrik Bindslev i spidsen også i de kommende år vil opleve Det Tekniske Fakultet, SDU, som en afgørende institution på forsknings- og uddannelsesområdet og i samarbejdet med virksomheder og organisationer uden for universitetet, siger han.
En glad dekan vil fortsætte den positive udvikling
Henrik Bindslev har været ansat som dekan på SDU’s tekniske fakultet siden 2015, og siden da er der sket en masse på universitet og i hele sektoren. Det arbejde ser hovedpersonen frem til at være med til at fortsætte i årene, der venter.
- Jeg glæder mig over at få den forrygende mulighed for at fortsætte den rivende udvikling, vi har været i over en længere periode på Det Tekniske Fakultet. Vi er i gang med at brede vores forskningsbase ud og give den mere dybde og styrke. Der har længe været og vil fortsat være et stort behov hos virksomhederne for, at vi uddanner kandidater med en høj, forskningsfunderet faglighed, siger han.
Henrik Bindslev fremhæver SDU’s rammer med en multi-fakultær profil og et tæt samarbejde med de omkringliggende virksomheder og samfund generelt som en tydelig styrke.
- Jeg sætter stor pris på det gode samarbejde, der er fakulteterne imellem hvad angår uddannelse og forskning. Og når vi i løbet af de kommende år får selskab af OUH herude, skaber det endnu flere muligheder, som jeg ser meget frem til at være en del af. Det er et meget spændende sted at arbejde, siger en glad Henrik Bindslev.
Endnu højere kvalitet i forskning og uddannelse venter
Adspurgt hvordan den garvede dekan ser Det Tekniske Fakultet udvikle sig i fremtiden svarer Henrik Bindslev, at han gerne ser en større kritisk masse i form af forskere og studerende, så niveauet kan løftes yderligere på forsknings- og uddannelsesområdet, ligesom TEK fortsat skal søge inspiration og viden igennem internationale netværk og samarbejder.
- Vi kommer til at fortsætte samarbejdet med nogle af de dygtigste internationale forskningsgrupper, universiteter og virksomheder, og vi vil fortsat søge at være en del af de bedste netværk på tidlige stadier. Vi er stolte over det faglige niveau hos vores studerende, og jeg sigter mod at fastholde og øge kaliberen af de dimittender, vi uddanner hos os.
- Vores pallette skal ikke være bredere, men vi skal være endnu flere for at højne kvaliteten. Og det hele skal ske i et fremragende undervisnings- og forskningsmiljø, siger han.
Fakta
- Henrik Bindslev har en ph.d. i plasmafysik fra Oxford University.
- Han har været dekan i ni år på Det Tekniske Fakultet
- Henrik Bindslev fylder 60 i slutningen af januar.
- Henrik har tidligere blandt andet været direktør for det Europæiske fællesforetagende, Fusion for Energy, der i et globalt partnerskab stod for at udvikle og bygge den eksperimentelle fusionsreaktor ITER i et tæt samspil mellem store offentlige forskningslaboratorier og højteknologiske virksomheder.
- Henrik var også medstifter af og formand for European Energy Research Alliance, der i dag er Europas største energiforskningsnetværk.
- Nationalt er Henrik i dag blandt andet næstformand i erhvervsklyngerne CLEAN og Energy Cluster Denmark, samt medlem af bestyrelse og forretningsudvalg for Erhvervsklyngen Odense Robotics.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum