Midttrafik tilpasser priserne til stigende udgifter
Fra 21. januar bliver det dyrere at rejse med kollektiv trafik. Ikke bare i Midttrafiks område, men i hele landet. Den kollektive trafik er som alle andre brancher ramt af stigende udgifter, og det er nødvendigt at hæve priserne for at opretholde et attraktivt tilbud til de mange kunder, der rejser med den kollektive trafik.

Siden 2022 har forbrugerne skulle betale mere for dagligvarer, brændstof, el m.m. Nu er turen kommet til den kollektive trafik, der fra 21. januar sætter priserne op med gennemsnitligt 10,3 procent. Prisstigningerne er ikke højere end den generelle prisudvikling i samfundet set over en årrække, men kommer senere, fordi trafikselskaberne ikke løbende kan regulere priser i takt med højere udgifter, som andre brancher kan.
Priserne på den kollektive trafik følger det takststigningsloft, som Trafikstyrelsen fastsætter hvert år ud fra udgiftsudviklingen i de forrige år. Da både 2022 og 2023 var præget af høj inflation, har Trafikstyrelsen fastsat takststigningsloftet for 2024 til 10,3 procent.
Hvad det betyder for kunderne, afhænger af deres rejsemønster og hvilken billetform, de bruger.
Rejsekortkunder vil opleve den største stigning. Her stiger en tur på 2 zoner fra 19,50 til 22,50, mens turen stiger med 7 kroner, hvis den er på 5 zoner. Rejsekortpriserne har ligget et godt stykke under prisen på en enkeltbillet, men bliver nu reguleret, så der kun er cirka 5 procents forskel. Enkeltbilletter stiger med 2 kr. uanset, hvor langt man rejser.
Er man fast pendler og har et pendlerkort betaler man 1-3 kr. mere per dag afhængig af antal zoner.
Til gengæld kan man fortsat rejse frit hele dagen i enten Aarhus eller Region Midtjylland til samme pris. Dagsbilletten vil fortsat koste 49 kr. for hele Aarhus Kommune og 99 kr. for hele Region Midtjylland efter 21. januar. Dagsbilletten er også et prisvenligt alternativ på de lange rejser på 10 zoner sammenlignet med enkeltbilletten og 11 zoner sammenlignet med et rejsekort.*
Det samme gælder Midttrafiks særlige pensionistkort på pap. Her kan pensionister i udvalgte kommuner fortsat købe et årskort til 385 kr., mens de andre kommuner kan købe et deltidspensionistkort til 195 kr. måned.
Alle Midttrafiks billetter til voksne og pensionister giver mulighed for at medbringe to børn under 12 år gratis.
Se hvad de nye priser betyder for dig på midttrafik.dk/priser
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Links
Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik app kører snart ud på sin sidste tur15.12.2025 10:13:33 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. marts er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Allerede i dag kan kunderne vælge mellem to landsdækkende apps - Rejsekort-appen og Rejsebillet-appen – som alternativ, når de skal afsted med bus, tog eller letbane. Udfasning af appens produkter er sket løbende i 2025 og slutter af med enkeltbilletten i 2026.
Midttrafik app kører snart ud på sin sidste tur15.12.2025 10:03:57 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. marts er det endegyldigt slut med køb af billetter i Midttrafik app. Allerede i dag kan kunderne vælge mellem to landsdækkende apps - Rejsekort-appen og Rejsebillet-appen – som alternativ, når de skal afsted med bus, tog eller letbane. Udfasning af appens produkter er sket løbende i 2025 og slutter af med enkeltbilletten i 2026.
Stabil busdrift i 2025 og fokus på fortsatte forbedringer12.12.2025 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Midttrafik har i forbindelse med et repræsentantskabsmøde offentliggjort tal for antallet af forsinkelser, aflysninger og overfyldte busser i 2025. Tallene rykker ved den almene opfattelse af, at man ikke kan stole på den kollektive trafik. I 2025 blev 99,7 procent af alle ture gennemført, mens 6,2 procent af busserne var forsinket mere end 6 minutter. Fokus hos Midttrafik er at gøre det endnu bedre.
Eksamensbusser skal gøre rejsen lettere for studerende10.12.2025 10:59:15 CET | Pressemeddelelse
Midttrafik har indsat ekstra eksamensbusser på rute 200 til de mange universitetsstuderende, der skal til skriftlige eksamener i Eksamenshuset i Lisbjerg. Ekstrabusserne kører fra Park Allé og starter ud fra 15. december. Udover rute 200 kan de studerende bruge Letbanen, når de skal til eksamen.
Kollektiv trafik holder stort set prisen i 20263.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste kunder kan rejse med Midttrafik til samme pris fra 18. januar 2026, hvor billetpriserne på den kollektive trafik i hele landet bliver justeret. Midttrafiks bestyrelse har besluttet at holde priserne i ro. Derfor er der kun stigninger på dagsbilletter og pendlerkort (4 og 5 zoner) i sigte for de kunder, der vælger at rejse med bus, tog (Midtjyske Jernbaner) og letbane i Midttrafiks område.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum