Energistyrelsen inviterer til teknisk gennemgang af processen for kommende havvindsudbud
Energistyrelsen holder tirsdag den 16. januar en teknisk briefing for journalister om processen for de kommende 6 GW havvindsudbud.
Energistyrelsen har 12. januar 2024 offentliggjort et revideret udbudsmateriale for minimum 6 GW havvind med henblik på en opfølgende markedsdialog. Styrelsen forventer, at udbuddene vil kunne offentliggøres i løbet af foråret 2024.
Energistyrelsen vil i den anledning gerne invitere medierne til en teknisk pressebrief tirsdag den 16. januar 2024 kl. 11.00 i Energistyrelsen.
På mødet vil vicedirektør Stig Uffe Pedersen fortælle om processen frem mod de kommende udbud af parkerne i Nordsøen I, Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål.
Tid: tirsdag den 16. januar kl. 11.00.
Sted: Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V, Møderum MC3
Tilmelding: Deltagelse kræver forhåndstilmelding og gyldigt pressekort. Navne på deltagere sendes senest tirsdag kl. 10 til pressechef Ture Falbe-Hansen, tfh@ens.dk.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen godkender første CO2-lager i Danmark18.12.2025 08:29:05 CET | Pressemeddelelse
For første gang bliver der udstedt tilladelse til et fuldskala CO2-lager i Danmark. Energistyrelsen har godkendt, at Nini West-feltet - beliggende omkring 240 kilometer nordvest for Esbjerg - nu må blive brugt til geologisk lagring af CO2.
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 bliver rykket5.12.2025 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 17. december 2025 til d. 7. januar 2026.
Energistyrelsen offentliggør kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg26.11.2025 11:03:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en repræsentativ måling af metantabet fra biogasanlæg i Danmark. Kortlægningen viser, at anlæggene i gennemsnit udleder 2,8 procent af det producerede metan. Der er således fortsat behov for fokus på at få branchens metanemissioner ned.
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
Udbud styrker gasforsyningssikkerheden frem mod vinteren10.11.2025 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsens udbud af gaslagerforpligtelse er nu afsluttet, og der er kommet mere gas på lager forud for vintersæsonen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum