Børns Vilkår går sammen med Brugsen
15.1.2024 09:30:00 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen, har indgået en partnerskabsaftale med Børns Vilkår.
Formålet er at hjælpe børn og unge i Danmark, ikke mindst gennem en styrkelse af Børnetelefonen, der hvert år har over 60.000 samtaler med børn og unge, der føler sig svigtet og står alene med deres problemer.
”Vi er en kæde, der står for nærhed og dialog. Derfor er det naturligt for os at hjælpe en så vigtig organisation som Børns Vilkår,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen.
Aftalen er femårig og løber fra 2024 og 2028. Et af de første fælles projekter bliver at rekruttere 400 nye frivillige rådgivere til BørneTelefonen, der modtager henvendelser fra børn og unge døgnet rundt. Senere forventes der at komme en række andre projekter, der kan støtte op om Børns Vilkårs arbejde for børn og unge.
”Det er helt afgørende, at børn og unge ikke står alene med deres store problemer og alvorlige svigt. Mange fortæller os, at de ikke tør betro sig til nogen, fordi de ikke tror, de vil blive forstået eller troet på, og derfor er det så utroligt vigtigt, at de kan række ud til et sted som BørneTelefonen. Vi er meget taknemmelige og glade for det nye partnerskab med Brugsen, som hjælper os med at sikre, at BørneTelefonen fortsat kan svare på flest mulige henvendelser – døgnet rundt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Yderligere information:
Pressetelefonen hos Børns Vilkår, 20204459
Kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen, 2053 5274
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen og Kvickly udfolder årets julekalender fra DR med samlekort i alle 280 butikker20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. oktober kan man samle kort fra DR’s julekalender, Den Store Julefortælling, i alle SuperBrugsen og Kvickly. Kortene sættes i et album, som koster 40 kr. – og som man får gratis, hvis man køber for 250 kr. i sin lokale butik den 1. november.
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum