Tønder får en SPAR-butik

Del

SPAR åbner i Tønder og rykker ind med ny butik i de tidligere Aldi-lokaler på Kongevej.

Esben Keller er kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
Esben Keller er kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb.

Supermarkedskæden SPAR kommer til Tønder med en butik i 2024. SPAR rykker ind i Aldis tidligere lokaler på Kongevej 1. En ejendom, som SPAR-ejeren Dagrofa har købt af REMA 1000. Den handel er nu godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

”Vi har set frem til denne godkendelse, så vi kunne fortælle den gode nyhed og komme rigtigt i gang med arbejdet. Det kan vi nu, og vi glæder os til at komme til Tønder,” siger Esben Keller, der er kædedirektør i SPAR, Min Købmand og Let-Køb, der er kæder under Dagrofa, som også ejer MENY.

“Vores SPAR-butikker sætter en ære i at være lokalt forankret, og de gør det rigtigt godt. De har et godt og bredt sortiment med lækre kvalitetsvarer. Samtidig har kunderne taget godt imod, at vi med det, vi kalder Gul Pris, har prismatch med discount. Derfor vurderer vi, at der er godt potentiale for en SPAR-butik med lokalt fokus i lokalerne på Kongevej,” siger Esben Keller.

SPAR overtager ejendommen den 1. februar. Det betyder, at der fortsat går nogle måneder før en ny SPAR kan slå dørene op og byde kunderne indenfor.

“Bygningen er relativt ny, men vi vil alligevel gerne have, at det passer 100 procent til os. Derfor skal vi i gang med en ombygning og renovering af lokalerne, så de passer præcis til det, vi vil med SPAR. Vi ser på butikstegninger lige nu, og vi planlægger, hvordan det hele skal se ud. Vi bestræber os på at åbne hurtigst muligt, men vi forventer, at der kommer til at gå nogle måneder, før vi åbner en ny og lækker SPAR-butik i Tønder,” siger Esben Keller.

SPAR-kæden består af selvstændige købmænd, og Esben Keller oplyser, at SPAR også er på udkig efter en købmand til butikken.

Dagrofa, der står bag kæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, har over de seneste år investeret mere end 1 milliard kroner i renovering, ombygninger, udbygninger og inventar for at styrke sit butiksnet. I alt har Dagrofa 537 butikker fordelt på de fire kæder.

SPAR har 134 butikker i Danmark. I forhold til den kommende butik i Tønder ligger de nærmeste i Bredebro, Agerskov og Felsted. 

De øvrige nye SPAR-butikker vil ligge i Herning, Esbjerg Ø, Esbjerg V, Risskov, Helsingør og Stubbekøbing. De kommer oveni allerede planlagte nyåbninger i Blistrup ved Sjællands Nordkyst, i Søllerød lidt nord for København og i Svenstrup ved Korsør.

På nuværende tidspunkt står Dagrofa bag 114 MENY-butikker, 134 SPAR-butikker, 162 Min Købmand-butikker og 117 Let-Køb-butikker. Der er i alt ca. 14.700 medarbejdere i Dagrofa.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ – tilmelding er åben27.6.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 11. september danner TAP1 i København rammen for inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag. Messen har fået nyt navn, og det er også første gang, at arrangementet skal afholdes i TAP1. Her bliver det muligt at opleve over 115 leverandører og masser af gastronomiske events.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye