DI-topchef: Danmarks nye kongepar bliver en kæmpe gevinst for os alle
14.1.2024 14:14:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation ønsker tillykke og byder hjerteligt velkommen til Hans Majestæt Kong Frederik 10. og Hendes Majestæt Dronning Mary. De bliver rigtig gode repræsentanter for såvel Danmark som dansk erhvervsliv, forudser Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI).

Det er med stor glæde, at Dansk Industri ønsker tillykke til Hans Majestæt Kong Frederik 10. og Hendes Majestæt Dronning Mary i anledning af Kong Frederiks overtagelse af Danmarks trone.
- I dag er en bevægende dag for hele nationen, hvor vi som danskere for alvor kan mærke historiens vingesus. På én og samme tid siger vi et dybtfølt tak til vores afgående Majestæt og byder varmt velkommen til nationens nye fantastiske kongepar, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Lars Sandahl Sørensen er overbevist om, at det nye kongepar kan løfte arven efter Dronning Margrethe.
- Både Kong Frederik og Dronning Mary bliver rigtig gode for Danmark. De har begge gennem en lang årrække på fornem vis tjent Danmark, ikke mindst som ambassadører for dansk erhvervsliv, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de bliver endnu bedre som kongepar. Vi kan som danskere være stolte af vores moderne kongehus, der gør Danmark ære i hele verden, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
Kong Frederik 10. blev af statsminister Mette Frederiksen (S) udråbt som Hendes Majestæt Dronning Margrethes efterfølger på tronen ved en meget velbesøgt ceremoni på Christiansborg Slotsplads.
- Den popularitet, Kongehuset har i Danmark, vidner om, at menneskene bag de royale titler har gjort sig fortjent til både hyldest, respekt og anerkendelse. På den måde er kongefamilien med til at binde vores fælles arv, nutid og fremtid sammen, siger Lars Sandahl Sørensen, som har haft kongehuset tæt inde på livet i forbindelse med både danske og internationale begivenheder.
- Når jeg har været sammen med vores nye kongepar, har jeg oplevet to meget engagerede mennesker, som har udvist en dyb interesse for at fremme danske styrkepositioner. Her har Kong Frederik i sin tid som kronprins udvist dansk erhvervsliv en særlig dedikation, som jeg tror og håber, at han vil tage med sig i den nye rolle som konge. For nu bliver hans internationale betydning for dansk erhvervsliv endnu større.
- På vegne af hele erhvervslivet ser jeg frem til det fremtidige samarbejde med kongeparret om at udbrede de mange inspirerende fortællinger om danske virksomheder og det danske samfund til resten af verden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Lars Sandahl Sørensen benytter samtidig lejligheden til atter at takke Dronning Margrethe for hendes 52 år som Danmarks regent.
- Dronning Margrethe fortjener den størst tænkelige tak og respekt for sin historiske bedrift som regent gennem 52 år. Det glæder mig virkelig at opleve, at så mange danskere de seneste uger har givet hende den hyldest, som jeg synes, hun fortjener. Jeg ønsker hende alt det bedste i tiden fremover, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Bo HjulerPresserådgiver, journalist
Tlf:2328 4912boh@di.dkLars BøgeskovPressekoordinator
Tlf:22363138larb@di.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Elbilerne var kun begyndelsen – Danmarks nøgleindustrier er Kinas næste mål9.11.2026 14:01:21 CET | Pressemeddelelse
Kinas seneste 5-årsplan har for noget tid siden udstukket landets næste industrisatsning. Og den udfordrer præcist mange af de områder, hvor danske virksomheder står allerstærkest - vind, energiteknologi, life science, IT og biosolutions. I forvejen er flere af Europas store industrier truet, eksempelvis bilindustrien, så Europa skal styrke indsatsen, lyder budskabet fra DI’s internationale direktør Sofie Carsten Nielsen på dagens Kina-konference i Dansk Industri.
Danmark samler erhvervsliv og myndigheder på COP31 midt i en global energikrise6.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når FN’s klimakonference COP31 åbner i Antalya den 9. november, sker det med et bagtæppe af global energiusikkerhed. Alligevel, eller netop derfor, stiller Danmark med en bred delegation af virksomheder, investorer, myndigheder og organisationer. Målet er at vise, hvordan danske løsninger og offentligt-private samarbejder kan omsætte globale klimaambitioner til konkrete investeringer, projekter og reduktioner af drivhusgasudledninger.
Stort, nyt projekt sætter fokus på seniorers karrieremuligheder5.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer sammen med Ældre Sagen, Danica Pension, PensionDanmark, Carlsberg Danmark, Team Danmark og RUC projektet 'Sammen om senkarriere'. Målet er at få flere virksomheder og medarbejdere til at lægge en plan for den sidste del af arbejdslivet.
DI efter amerikansk midtvejsvalg: Danske virksomheder skal ikke forvente et kursskifte fra den ene dag til den anden4.11.2026 11:16:29 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne står til at overtage flertallet i begge Kongressens kamre. Det ændrer den politiske magtbalance i USA, men danske virksomheder skal ikke regne med, at amerikansk handelspolitik eller toldsatser ændrer sig med et slag, lyder vurderingen fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI og Tænketanken EUROPA inviterer til Kina-konference: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske virksomheder?4.11.2026 06:15:00 CET | Presseinvitation
Hvordan skal EU håndtere det anspændte handelsforhold til Kina? Og hvilken kurs ønsker danske virksomheder med forretning i Kina? Det diskuterer blandt andre generaldirektør for DG Trade i EU-Kommissionen Ditte Juul Jørgensen, finansminister Peter Hummelgaard (S), Mikko Huotari fra tænketanken MERICS, MEP Christel Schaldemose (S), Lars Christian Brask (LA) og Jacob Jensen (V) sammen med ledere fra danske virksomheder med aktiviteter i Kina, når DI og Tænketanken EUROPA holder Kina-konference. Bagtæppet er en ny analyse fra DI af, hvilken kurs virksomheder med forbindelser til Kina ønsker over for Kina. Over 200 er tilmeldt konferencen, og der er mulighed for interview efter aftale. Hvad: Konference om EU’s Kina-politik og danske virksomheder Hvor: Dansk Industri, Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18 (Rådhuspladsen), 1553 København V Hvornår: Mandag 9. november, kl. 9.00–12.00 (kaffe fra kl. 8.30) Se program her: Kina i en ny virkelighed: Hvad betyder EU’s Kina-linje for danske
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum